Sag kunne ankes, selv om byretten havde afvist forældremyndighedsdel efter forældreansvarslovens §39 og kun taget stilling til samvær, TFA 2024/354 ØLK
Landsrettens begrundelse
F nedlagde for familieretten blandt andet påstand om, at parterne skal have fælles forældremyndighed over deres barn, B.
Familieretten bemærkede hertil navnlig, at det »følger af forældreansvarslovens § 39, at en anmodning om ændring af forældremyndighed m.v. kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, hvilket er tilfældet i denne sag, og en ændring af forældremyndigheden vil på nuværende tidspunkt ikke være bedst for B«. På denne baggrund afviste familieretten F’s påstand om fælles forældremyndighed.
Landsretten finder efter ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt., at familierettens dom ikke kan anses for en afgørelse, hvorved familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær. Den af M anførte omgåelsesbetragtning kan ikke føre til et andet resultat.
Påstanden om afvisning tages derfor ikke til følge.