Tvangsfuldbyrdelse. Ikke ændring af bopæl m.v. under tvangsfuldbyrdelsessag, TFA 2022/417 OLD
Byrettens begrundelse:
Østre Landsret har ved kendelse af 7. juni 2022 truffet afgørelse om, at B midlertidigt skal have bopæl hos M.
Ved kendelse af 29. juni 2022 har Østre Landsret truffet afgørelse om, at kendelsen af 7. juni 2022 ikke skal ændres.
På baggrund af Østre Landsrets kendelse, det fremlagte i sagen samt M’s forklaring, vurderer familieretten, at fuldbyrdelse af barnets midlertidige bopæl vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p. Familieretten finder ikke grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset.
Da det på baggrund af det fremlagte i sagen fremgår, at F ikke har vist vilje til at udlevere barnet, fastsætterfamilieretten tvangsbøder. Familieretten henviser til retsplejelovens § 456 r, stk. 3.
(Resultat)
F skal udlevere B til M.
Hvis F ikke udleverer B til M senest den 1. juli 2022, skal F betale tvangsbøder på 2.000 kr. pr. dag, indtil udlevering sker.
Familieretten berammede et nyt møde den 7. juli 2022 kl. 10.15, hvor parterne skal møde personligt, med mindre B er blevet udleveret til M. Såfremt F udebliver fra mødet uden gyldig grund, kan retten beslutte, at F skal hentes og tilbageholdes af politiet, indtil familieretten kan behandle sagen. Familieretten kan også gennemføre sagen på F’s bopæl samme dag eller senere.
Familieretten indkalder en repræsentant fra X Kommune samt en børnesagkyndig til mødet.
…
Landsrettens begrundelse:
Der kan under en sag om tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens kapitel 42 b ikke træffes bestemmelse omændring af bestemmelser om bopæl mv. i den afgørelse, der søges tvangsfuldbyrdet. Kærendes påstand 3 og 5 tages derfor ikke under påkendelse.
Landsretten er i øvrigt enig i familierettens begrundelser og afgørelser, herunder at der ikke foreligger oplysninger, som giver grundlag for at udsætte tvangsfuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndigerklæring. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelser.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til anmodningen om opsættende virkning.
Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Kommentar:
Resultatet er så indlysende, at det egentlig må undre, at den er optaget i TFA.
Men sagen viser den helt generelle forvirring, der hersker omkring den ”nye procesgang”. Forvirringen skyldes måske, at ”fogedretten” nu ikke længere hedder det men i stedet ”familieretten”, når vi taler om tvangsfuldbyrdelse. Det kan derfor for nogle virke underligt, at man under tvangsfuldbyrdelse kun kan netop det: tvangsfuldbyrde.
Viggo Bækgaard
30. december 2022