Undtagelsesvist fastsat længerevarende overvågede samvær med M for 11-årigt B. Samværschikane, TFA 2022/369 ØLD
Byrettens begrundelse: Hillerød
F har siden den 16. september 2020 i henhold til dom haft forældremyndigheden over B alene.
B har ikke haft samvær med M fra efteråret 2020 til januar 2022. Der har efter rettens beslutning i perioden fra januar til marts 2022 været 5 overvågede samvær mellem B og M.
B har under børnesamtalen i retten givet udtryk for, at hun savner sin mor. Det fremgår af den børnesagkyndiges notat vedrørende børnesamtalen, at det er den børnesagkyndiges indtryk, at B’s tilknytning til moren på godt og ondt er grundlæggende uforandret igennem de snart 1½ år, hvor hun ikke har besøgt hende. Den børnesagkyndige er ikke i tvivl om, at hun nærer et ægte og dybfølt savn af moren og livet hos hende, og at en genoptagelse af samværet på almindelige vilkår vil være af stor positiv betydning for hende. Det er på den anden side den børnesagkyndiges indtryk, at der består en risiko for en gentagelse af tidligere traumatiske oplevelser i forbindelse med afleverings- og afhentningssituationer, hvorfor det i høj grad afhænger af morens udtrykte holdning og ageren i situationen, om et samvær på almindelige vilkår vil kunne gennemføres til B’s bedste.
Efter den børnesagkyndiges vurdering har B et væsentligt savn af sin mor. Det er ved de overvågede samvær klarlagt, at der har været en fin kontakt mellem B og hendes mor, og at samværene er forløbet godt. Når henses hertil sammenholdt med familierettens samlede vurdering af B’s forhold, findes det bedst for hende, at hun har samvær med M, jf. forældreansvarslovens § 4.
Familieretten finder efter sagens oplysninger, at der alene skal være samvær hver anden weekend fra lørdag til søndag, samt at der ikke på nuværende tidspunkt skal fastsættes yderligere samvær. Familieretten har navnlig lagt vægt på oplysninger om, at B tidligere har været udsat for traumatiske oplevelser i forbindelse med afleverings- og afhentningssituationer. Derudover har familieretten lagt vægt på oplysningerne om de tidligere loyalitetskonflikter, som B i forbindelse med samvær er blevet inddraget i. For at mindske dette har familieretten alene fastsat samvær som nedenfor bestemt.
Familieretten finder – under hensyn til beskrivelserne af de gennemførte overvågede samvær samt B’s udtrykte ønske herom – ikke grundlag for, at samværet fortsat skal være overvåget.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9
Landsrettens begrundelse:
Ved familierettens dom af 16. september 2020, som stadfæstet af Østre Landsret den 7. december 2020, blev den fælles forældremyndighed over B, født den … 2011, ophævet og eneforældremyndigheden tillagt F. Landsretten lagde til grund, at M gennem adskillige år havde udøvet grov samværschikane og fandt bl.a., at M ikke havde evne og vilje til at samarbejde med F om B’s forhold, og at M også på længere sigt ville være ude af stand hertil.
Af den børnesagkyndiges notat fra børnesamtale med B i familieretten den 25. marts 2022 fremgår bl.a., at B nærer et ægte og dybtfølt savn af moren og livet hos hende, og at en genoptagelse af samværet på almindelige vilkår vil være af stor positiv betydning for hende. Det fremgår videre, at heroverfor står risikoen for en gentagelse af tidligere traumatiske oplevelser i forbindelse med afleverings- og afhentningssituationer, og at det derfor i høj grad afhænger af morens udtrykte holdning og ageren i situationen, om et samvær på almindelige vilkår vil kunne gennemføres til B’s bedste.
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig parternes forklaringer om de to gennemførte uovervågede samvær, den fremlagte sms-korrespondance mellem parterne og mellem M og B samt M’s ansøgning om forældremyndighed og bopæl fra april 2022, finder landsretten, at M ikke evner og heller ikke på længere sigt vil være i stand til at skærme B på en sådan måde, at samvær på almindelige vilkår vil kunne gennemføres til B’s bedste. Det vil derfor være bedst for B, at der i en længere periode fastsættes overvåget samvær i form af beskyttet samvær med M.
Landsretten ændrer herefter familierettens dom således, at der skal være overvåget samvær i form af beskyttet samvær, som ud fra et fremtidsorienteret perspektiv undtagelsesvist fastsættes som nedenfor bestemt. Når de overvågede samvær er gennemført, må forældrene rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på en fornyet vurdering af spørgsmålet om samvær, hvis det ikke på det tidspunkt er muligt for forældrene at nå frem til en aftale om samvær og vilkårene herfor.
Landsrettens resultat:
Familierettens dom ændres således, at B, født den … 2011, indtil udgangen af juni 2023 har ret til overvåget samvær i form af beskyttet samvær med M af op til to timers varighed én gang om måneden.
Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær.
Det første samvær skal fastsættes hurtigst muligt.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part
Kommentar.
Min oprindelige kommentar:
Det er en af de sager, hvor det kunne være vanvittig interessant at kende den oprindelige sag.
Hvori består chikanen? Hvad var egentlig baggrunden?
Her kan vi konstatere, at der har foreligget chikane fra Ms side, og at det er blevet konsekvenssat af domstolene tidligere. Derudover kan vi konstatere, at man i fuldbyrdelsessystemet forsøger bare en lille smule at opfylde barnets behov for M.
Det er godt nok et dilemmafyldt område, når man ikke kender baggrunden.
Har man virkelig taget hensyn til, hvad der er ”bedst for barnet”?
Det er helt umuligt at vurdere på det grundlag, vi har her.
Dog kan man slå fast, at samværschikane kan have helt fatale konsekvenser både for forældrene og for børnene.
Viggo Bækgaard
26. oktober 2022
Tilføjelse:
Jeg er efterfølgende blevet bekendt med, at forhistorien faktisk er offentliggjort i TFA 2021/172. Jeg linker til afgørelsen med mine kommentarer fra “dengang”.
Viggo Bækgaard
4. november 2022