Ikke grundlag for at henvise tvangsfuldbyrdelsessag til Familieretshuset, TFA 2020/17 ØLK

Ikke grundlag for at henvise tvangsfuldbyrdelsessag til Familieretshuset, TFA 2020/17 ØLK

Byrettens begrundelse:

Efter det oplyste, herunder navnlig at børnene ubestridt har bopæl hos M, og at politiet har afsluttet sagen uden at rejse sigtelse mod M i anledning af indberetningen, er der grundlag for at antage, at fuldbyrdelse af barnets bopæl vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p.

Det følger af LFF 2018-11-07 nr. 91 til § 456 p blandt andet:

»…

Fuldbyrdelse kan for det andet kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Det kan f.eks. skyldes nye oplysninger, forandrede forhold m.v., der gør det relevant at overveje, om den gældende aftale eller afgørelse er til barnets bedste.

Dette indebærer ikke, at familieretten under fuldbyrdelsessagen skal foretage en materiel prøvelse af den pågældende afgørelse eller aftale, men familieretten skal påse, at der ikke er behov for at henvise sagen til Familieretshuset.

Den foreslåede bestemmelse i § 456 p er omdrejningspunktet for det nye fuldbyrdelsessystem. Med den foreslåede bestemmelse udvides kravene til at fuldbyrde forældreansvar fra, at fuldbyrdelse kun kan afvises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, til, at fuldbyrdelse kun kan ske, hvis fuldbyrdelsen sker under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen varetager barnets bedste, samt at der ikke er grundlag for at henvise sagen til materiel prøvelse. Dermed præciseres det, at fuldbyrdelse skal ske for barnets skyld, og ikke for en forælders skyld…«

Børnene har siden samlivsophævelsen haft bopæl hos M, og retten finder ikke, at der i sagen er godtgjort at foreligge nye oplysninger eller forandrede forhold, der medfører behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen om bopæl skal ændres eller ophæves. Retten har lagt vægt på, at der har været indgivet anmeldelse til politiet, at denne anmeldelse er behandlet, og at sagen er afsluttet ved politiet.

Det må i almindelighed anses for bedst for barnet, at der så vidt muligt opretholdes uændrede bopælsforhold så længe en sag er verserende ved Familieretshuset eller i Familieretten, og der endnu ikke er truffet materiel afgørelse i sagen.

Retten finder ikke, at hensigten med bestemmelsen i § 456 p er, at der ikke kan ske tvangsfuldbyrdelse af bopæl, når parterne har tvist omkring bopæl, og den part, der søger sig tillagt bopæl, har indrettet sig, som om der allerede er givet medhold i en sådan ansøgning.

Da F ikke har vist vilje til at udlevere barnet, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at betingelserne for fuldbyrdelse efter retsplejelovens § 456 p er opfyldt. Det tiltrædes herunder, at det ikke er godtgjort, at der foreligger nye oplysninger eller forandrede forhold, der medfører behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen om bopæl, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.

Da F ikke har vist vilje til at udlevere børnene, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3.

(Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at F pålægges en tvangsbøde på 1.500 kr. pr. dag, hvor B1 og B2 ikke udleveres efter den 9. oktober 2019. Bøden tilfalder statskassen.)

Continue reading

7-årig D skulle  udleveres til samvær med M på trods af Corona-situationen. F idømt sagsomkostninger, ØLK af 7. april 2020, utrykt

7-årig D skulle  udleveres til samvær med M på trods af Corona-situationen. F idømt sagsomkostninger, ØLK af 7. april 2020, utrykt

Familierettens begrundelse (26. marts 2020):

Efter de foreliggende oplysninger, herunder om at gennemførelse af samværet vil betyde rejse til og fra Bornholm med enten fly eller færge sammenholdt med oplysningerne om Fs ægtefælles sygdom, der placerer familien i en højrisikogruppe og de udmeldte anbefalinger fra myndighederne om, at man skal blive hjemme, finder familieretten, at der foreligger sådanne konkrete forhold og sundhedsfaglige bevæggrunde, at tvangsfuldbyrdelse af samværet ikke kan ske under hensyn barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p.

Landsrettens begrundelse (7. april 2020):

Landsretten lægger til grund, at F har modsat sig udlevering af D til samvær med M for at minimere risikoen for smitte med COVID-19, da han har vurderet, at hans hustru som tidligere kræftpatient tilhører en højrisikogruppe, og at der er øget smitterisiko ved rejser til og fra Bornholm.

Det følger af retsplejelovens § 456 p, at tvangsfuldbyrdelse af parternes aftale om samvær kun kan ske under hensyn til D og skal varetage hans bedste.

Det fremgår af sagen, at D har udtrykt savn og ønske om at have samvær med M.

Landsretten finder på den baggrund, at opretholdelse af samværsresolutionen varetager Ds bedste.

Den aktuelle COVID-19 situation samt den omstændighed, at Fs hustru er tidligere kræftpatient, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten ændrer derfor familierettens kendelse således, at F skal udlevere D i overensstemmelse med samværsresolutionen af 31. august 2028

M er som følge heraf berettiget til erstatningssamvær for uge 12, hvorimod erstatningssamvær for uge 14 er bortfaldet i medfør af samværsresolutionens bestemmelser herom.

Efter kæresagens udfald skal F i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til M til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

kommentar:

Jeg har modtaget afgørelsen fra M, der fortæller, at sagen vedrører de samme parter som i landsretsdommen fra 25. maj 2018. (Dom, der overførte bopælen til F på grund af samværschikane).

M fortæller, at samarbejdet siden har været ikke-eksisterende.

Afgørelsen kan på en måde godt overraske i sin kontante form, fordi det er ubestrideligt, at man med løsningen reelt iværksætter indtil flere smittekæder, da mange familier “jo” har dine, mine og fælles børn, der er på samvær på kryds og tværs.

På den anden side bakker afgørelsen sådan set op om de generelle retningslinjer fra Familieretshuset, der fremgår af dette link til generelle retningslinjer i et FAQ.

M fortalte mig nogle ting i  en mailudveksling, som umiddelbart undrede mig. Hun fortalte bl. a., at hun havde snakket med D EFTER familierettens kendelse. Her havde D fortalt nogle ting om aktivitetsniveauet i hjemmet, der ikke harmonerede med Fs oplysninger om ægtegællens tidligere kræftsygdom. Derudover havde D ret entydigt sagt, at han savnede M. 

Ms advokat fremlagde en lydfil med samtalen og transcriberede i kæreskriftet de relevante oplysninger. Derudover fremlagde hun en udskrift fra cancer.dk om tidligere kræftpatienter og corona, der tilbageviste den af F postulerede risikofaktor. 

Når landsretten i præmisserne skriver: “Det fremgår af sagen, at D har udtrykt savn og ønske om at have samvær med M” er faktum altså, at de har lagt disse oplysninger til grund. 

Landsretten slår en ret fed streg under ved at idømme F sagsomkostninger, hvilket ikke er så sædvanligt i familieretlige sager af denne karakter.

Læg også mærke til landsrettens hastebehandling af sagen.

Moralen må være, at der skal udleveres til samvær, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Viggo Bækgaard

den 10. april 2020