Om fuldbyrdelse af tvangsbøder i samværssag, TFA 2020247 ØLK.

Om fuldbyrdelse af tvangsbøder i samværssag, TFA 2020247 ØLK.

Byrettens begrundelse:

På baggrund af den børnesagkyndiges foreløbige konklusion findes der ikke baggrund for at udsætte spørgsmålet om B’s udlevering til samvær med F. Udlevering til samvær vil ikke være til skade for B, idet det i den forbindelse tillægges betydning, at Statsadvokaten to gange har påtaleopgivet M’s anmeldelser af F for at have begået vold mod B på grund af manglende beviser.

Det er tværtimod afgørende for B’s trivsel, at hendes samvær med F overholdes, således at den børnesagkyndige kan færdiggøre sin børnesagkyndige undersøgelse, så der vil kunne træffes afgørelse i de øvrige sager vedrørende B.

B skal derfor udleveres til samvær hos F fredag den 3. april 2020 kl. 15.00, og hun skal afleveres igen til M mandag den 8. april 2020 kl. 10.00.

Herefter skal B hver anden weekend på de angivne tidspunkter udleveres til samvær hos F, dog således, at når skolerne genåbner, sker afhentningen af B fredag i skolens SFO og aflevering sker til skoledagens start på skolen.

Udleveres B ikke til samvær, pålægges M tvangsbøder på 5.000 kr. pr. samvær.

For så vidt angår de tidligere pålagte tvangsbøder er der tale om manglende udlevering i 7 tilfælde, svarende til 14.000 kr. I denne sag må den manglende udlevering af B til samvær anses for at være af »taktisk« karakter. På denne baggrund udløses de 7 tvangsbøder á 2.000 kr. med henblik på at fastholde M’s incitament til fremadrettet at overholde samværet. Bøderne sendes til opkrævning hos Københavns Politi. Betales tvangsbøderne ikke efter påkrav, fastsættes der en forvandlingstraf af fængsel i 8 dage. Overholdes rettens afgørelse om udlevering til samvær fremadrettet ikke, kan næste skridt i sagen forventes at blive, at M tilbageholdes i medfør af retsplejelovens § 456 r, stk. 5.

Det bemærkes endeligt, at en mulig kære i sagen ikke tillægges opsættende virkning.

Landsrettens begrundelse:

Familieretten bestemte ved kendelse af 29. oktober 2019, der er stadfæstet ved landsrettens kendelse af 19. november 2019, at B skulle udleveres til samvær med F, og at M skal betale en tvangsbøde på 2.000 kr. pr. gang, hvis ikke B – i overensstemmelse med statsforvaltningens afgørelse af 11. marts 2019 – udleveres til samvær i weekenden den 8.-11. november 2019 og herefter hver anden weekend.

Det lægges til grund, at B ikke blev udleveret til samvær den 8. november 2020, at familieretten herefter fastsatte erstatningssamvær til den efterfølgende weekend, og at der i den forbindelse ligeledes blev fastsat bestemmelse om tvangsbøde på 2.000 kr., hvis B ikke blev udleveret. Landsretten lægger efter oplysningerne i kærendes processkrift III af 1. april 2020 til grund, at B efter landsrettens kendelse af 19. november 2019 blev udleveret til samvær to gange, og at hun derefter ikke er blevet udleveret.

Efter det foreliggende finder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at betingelserne for at fuldbyrde samværsresolutionen er opfyldt, herunder at dette sker af hensyn til B, og at det varetager hensynet til hendes bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt. Landsretten finder ikke grundlag for af hensyn til B at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves, jf. § 456 p, 2. pkt. Det, M har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Det bemærkes, at det forhold, at M i enkeltstående tilfælde har efterlevet samværsresolutionen, må anses for at være af sporadisk og »taktisk« karakter. Det tiltrædes på den baggrund, at der i dette tilfælde er grundlag for fuldbyrdelse af de syv tvangsbøder, jf. U 2017.3552 Ø.

Fastsættelse af forvandlingsstraf kan først ske, når det er konstateret, i hvilket omfang en forfalden tvangsbøde ikke har kunnet inddrives, jf. U 2016.354 Ø. Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte forvandlingsstraffens længde allerede i forbindelse med afgørelsen om, at tvangsbøderne er forfaldne til betaling. Efter forløbet og det ovenfor anførte tiltrædes det, at der er fastsat forhøjede tvangsbøder på 5.000 kr. for hver gang, B ikke udleveres til samvær.

Herefter stadfæster landsretten familierettens kendelse med den ændring, at afgørelsen om fastsættelse af en forvandlingsstraf ophæves.

Kommentar.

Afgørelsen handler kun om tvangsfuldbyrdelse.

Alligevel finder jeg anledning til at kommentere en anelse på ”faktum”. Læg mærke til, at der foreligger 2 anmeldelser fra M om vold mod barnet, som politiet har opgivet påtale i forhold til.

Det er rigtig vigtigt at slå fast, at det forhold, at anklagemyndigheden opgiver påtale IKKE er udtryk for ”frifindelse”. Når det er sagt, hæfter jeg mig ved, at begge anmeldelser kommer fra M og ikke ”udefra”.

Det altafgørende i forhold til tvangsfuldbyrdelse er, at der foreligger gyldige afgørelser om samvær. I et retssamfund må man forvente, at afgørelser efterleves. Sker det ikke, skal de kunne tvangsfuldbyrdes. Alt andet giver simpelthen ikke mening i et retssamfund.

Derfor er det vigtigt, at der er konsekvens.

Jeg vurderer, at afgørelsen er udtryk for konsekvens.

Viggo Bækgaard