Fs samvær med 6-årige P fortsat formelt 10/4, skønt pratisk de facto mere samvær. Økonomi spillede måske en rolle, ØLD 15. juni 2020, utrykt.
Kort baggrund: Jeg har modtaget dommen fra F. Parterne har 2 piger født i henholdsvis 2010 og 2014. Der er 7/7-ordning formelt vedrørende den ældste af pigerne. F fortæller, at han har kunnet dokumentere, at der har været et betydeligt samarbejde mellem parterne om begge børn.
M har et arbejde med vanskelige arbejdstider, hvor F har hjulpet i betydelig grad i det daglige. Det tillægger F betydning som egentligt samvær.
F har en så stor indkomst, at børnebidraget er ganske betydeligt. M har angivelig et ikke højtlønnet job. Det skinner igennem fortællingen, at børnebidraget spiller en rolle for begge forældre ”på sædvanlig vis”.
M siger i sin forklaring følgende: ”Hun vil fastholde 4/10-ordningen vedrørende P, fordi F ikke virkede interesseret i hende, da hun var lille, ligesom han ikke så hende særlig tit. De gik fra hinanden, da P var to måneder gammel. Fs samvær med P begyndte reelt, da hun var 3 år gammel. Spørgsmålet om børnebidrag spiller overho-vedet ikke nogen rolle i forhold til hendes holdning til ændringen af Fs samvær med P.
Byrettens begrundelse: (Nykøbing Falster)
Rettens begrundelse og resultat
Statsforvaltningen har den 23. marts 2018 truffet afgørelse om, at Fs samvær med P ikke skulle ændres. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 12. februar 2019.
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at Fs og Ms forhold fortsat er præget af et højt konfliktniveau uanset, at F bistår M med P og hendes søster om morgenen, når M skal på arbejde.
P er født den * maj 2014, og er således nu snart 6 år. Retten finder ikke, at der er fremkommet oplysninger om væsentligt forandrede forhold hos forældrene eller barnet, siden den seneste afgørelse om fastsættelse af samvær mellem F og P, og på denne baggrund er der ikke grundlag for at ændre samværet.
Det er således bedst for P, at samværet ikke ændres, og F skal fortsat have samvær med P fra fredag i ulige uger til tirsdag i lige uger, hvorfor M frifindes som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslo-vens § 21, jf. § 4.
Parterne er enige om, at retten ikke skal træffe afgørelse om feriesamvær.
Landsrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger tiltræder landsretten, at det vil være bedst for P, at samværet med F ikke ændres, jf. forældreansvarslovens § 21, jf. § 4.
Landsretten stadfæster derfor den indankede dom.
kommentar:
Jeg har som nævnt modtaget dommen fra F. Faktisk talte jeg med F umiddelbart i forbindelse med hovedforhandlingen i landsretten, hvor han var frustreret over, at ingen rigtig ville tage alvorligt, at han kunne dokumentere et ganske betydeligt samvær med P, som blot ikke indebar tilstrækkeligt med ”overnatninger”. Han oplevede også, at advokaten nedtonede den faktiske indsats og ikke rigtig forholdt sig til økonomispørgsmålet.
Som nævnt kender jeg kun sagen fra selve dommen og fra en kort samtale på det tidspunkt.
Generelt er det ikke ”politisk korrekt” at kæde spørgsmål om samvær sammen med børnebidrag. Men i den virkelige verden, som almindelige mennesker går rundt i, betyder økonomi altså noget.
Konkret er der et 10-års barn med egentlig deleordning + et 6-års barn, hvis dagligdag ret åbenlyst har været afhængig af begge forældres indsats.
Når jeg læser denne dom, kommer jeg til at tænke på en afgørelse, som jeg kommenterede tidligere på året. Dommen fra Frederiksberg ret 14. maj 2020 kan bestemt med fornuft læses sammen med denne afgørelse.
Ligeledes bør du læse artiklen om børneøkonomi, som jeg skrev tilbage i 2017.
Hvis Fs fortælling bare er nogenlunde i overensstemmelse med sandheden, ville en af to løsninger redde den lille familie.
Jeg lægger særlig til grund for min vurdering, at der har været et ganske betydeligt og væsentligt samarbejde, som risikerer at blive ødelagt med parternes skyttegravsbataljer.
M og børnene har brug for den praktiske hjælp. F føler sig udnyttet både praktisk og økonomisk. Risikoen for ødelæggelse af samarbejdet er nærliggende.
Den ene løsning ville have været, at landsretten lyttede til – og forstod – sammenhængen mellem samvær og økonomi. Et emne, der fylder rigtig meget især i situationer, hvor samværsforælderens indkomst indebærer flerdobbelt bidrag. Konkret tænker jeg, at en 7/7-afgørelse ville have løst problemerne. Generelt er jeg ikke kæmpe tilhænger af 7/7-ordninger. Men da den fungerer for den ældste pige, ville risikoen da vurderes som lille.
Den anden og egentlig meget bedre løsning ville være at se mere konkret på bidragsspørgsmålet.
De flerdobbelte bidrag er af ”det onde”, som jeg har redegjort for i ovennævnte artikel.
Ideen med at kunne sambehandle spørgsmål efter forældreansvarsloven og for eksempel bidragsspørgsmål er også at kunne nå helhedsløsninger. Selv uden formel sambehanling ville det klæde domstolene at skele til den virkelige verden.
Viggo Bækgaard
11. december 2020