Detaljeret samværsafgørelse for D1 (12 år) og D2 (5 år) med test af misbrug forud og betingelse om børnenes ”accept”, Familieretten i Holstebro 9. oktober 2026

Detaljeret samværsafgørelse for D1 (12 år) og D2 (5 år) med test af misbrug forud og betingelse om børnenes ”accept”, Familieretten i Holstebro 9. oktober 2026

Byrettens begrundelse: (Holstebro)

Efter familierettens samlede vurdering af børnenes forhold skal D1 og D2 have samvær med F som nedenfor bestemt.

Familieretten har i den forbindelse lagt vægt på, at det er veldokumenteret i sagen, at F har gode forældreevner under samvær, og ingen af børnene fravælger samvær med ham, men kan finde glæde i samværet.

Det er dog også således, at F vurderes at være meget påvirket af sin PTSD, som han selv på nuværende tidspunkt mener har en sværhedsgrad, som gør, at han ikke fremadrettet kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Uanset at han ikke selv mener, at sygdommen påvirker hans forældreevner, er det rettens indtryk, at sygdommens konsekvenser for forældreevnen ikke er fuldt afdækket, og at den ved længerevarende samvær kan have en mærkbar indflydelse på hans adfærd. Dertil kommer, at familieretten efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger, herunder Ms forklaringer og Fs nylige tilbagefald til misbrug, vurderer, at F  har et mangeårigt misbrug af euforiserende stoffer, som han på ingen måde varigt er ude af.

Samværet kan derfor kun fastsættes til et tidsmæssigt meget begrænset omfang, og det gøres betinget af forudgående testning, således at F forud for hvert samvær skal aflevere et rent testresultat til M. Testen kan være foretaget af fx egen læge, et rusmiddelcenter eller en privat klinik for rusmiddeltestning, men skal have en sådan kvalitet, at den kan godkendes til opfyldelse af myndighedskrav. Når der uden afbrydelser af mere end to samværs varighed og uden enkeltstående positive tests er aflagt negative tests i et år, overgår testningen til at være hårstråtest udtaget med tre måneders mellemrum +/- en uge i det følgende år. Er også disse fire tests negative, bortfalder kravet om testningen, men kravet genopstår efter ovenstående model, hvis der er høj sandsynlighed for eller viden om, at F igen har været i misbrug. En uenighed om dette kan afgøres under en fuldbyrdelsessag.

Det bemærkes, at det følger af færdselslovens regler, at man ikke må føre bil, såfremt man er påvirket af euforiserende stoffer. Familieretten har derfor og henset til ovennævnte om testning hverken mulighed eller behov for at fastsætte yderligere vilkår om, at F ikke må køre bil med børnene i påvirket tilstand.

D1 har en alder, hvor han klart tilkendegiver et ønske om selv at få medbestemmelse over samværet, så det ikke hindrer ham i at passe fritidsinteresser og venner. Familieretten vurderer dog, at han er for ung til at kunne administrere samværet selv, men samværet for ham bør ikke kunne kræves fuldbyrdet, hvis han – selv og gennem M – mindst en uge forud for samværet har meddelt F, at han ønsker samværet flyttet eller aflyst på grund af en nærmere bestemt aktivitet. Retten forudsætter, at forældrene i den situation formår at samarbejde om at flytte samværet, hvis det på nogen måde er muligt at gøre på en måde, som D1 er indforstået med.

Når samværet for D1 flyttes, flyttes samværet for D2 også, medmindre forældrene konkret beslutter andet. Når samværet for D1 aflyses, fastholdes samværet for D2, medmindre D2 selv med vægt modsætter sig samvær alene.

F skal forud for hvert samvær tidligst onsdag og senest fredag kl. 09.00 meddele M, om han har aflagt/forventer at aflægge rene test og i øvrigt er klar til at modtage børnene til samvær.

Indtil det gennem testning og en længere stabil periode med samvær er klarlagt, at Fs forældreevner rækker til mere end dagssamvær, er der ikke grundlag for at fastsætte yderligere samvær i ferier og helligdage, men det bemærkes, at såfremt børnene på et tidspunkt ønsker yderligere og længere samvær, og M vurderer, at det er forsvarligt, kan noget sådant aftales, som det hidtil er sket.

1 samvær bortfalder i Ms sommerferie med børnene. I øvrigt er der samvær uanset ferier og helligdage.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Byrettens resultat:

D1 (12 år), og D2 (5 år) skal have samvær med F på følgende måde:

Ulige uger fra lørdag kl. 10 med afhentning på Ms bopæl til samme dag kl. 17 med afhentning på Fs bopæl. Ordningen træder i kraft straks.

Samværet er betinget af testning for misbrug som ovenfor nærmere fastsat.

Samværet kan ikke fuldbyrdes, hvis manglende overholdelse er begrundet i barnets egen holdning.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Kommentar:

Jeg har modtaget dommen fra M. Der har tidligere været en ”atomkapløbsafgørelse” mellem parterne i 2024, men der må være en senere opfølgning, hvor M har fået bopælen for begge drengene. Det udleder jeg af, at denne sag kun handler om samværet.

Dommen er interessant på 2 områder. Den indeholder en grundigere beskrivelse af kravene til test for misbrug, end jeg vanligvis ser. Jeg har ikke tidligere set en specifik domsbegrundelse, hvorefter samvær ikke kan fuldbyrdes, hvis manglende overholdelse er begrundet i barnets egen holdning.

Jeg vil ærlig talt vurdere, at dommeren her foregriber en senere fuldbyrdelsessag på en måde, som ikke nødvendigvis er holdbar.

Men jeg er sikker på, at Ms dygtige advokat på en god måde har proppet formuleringerne ind i dommerens hjerne, hvilket jeg ærlig talt bygger på, at jeg kender advokatens grundighed (og det er altså ikke mig).

Viggo Bækgaard

17. oktober 2026