2 børn på næsten 16 år og næsten 12 år, der var ulovligt tilbageholdt i Danmark af M, skulle ikke tilbagegives til F i asiatisk land efter børnebortførelsesloven. F blev senere straffet for trusler mod M. Børnenes vægring, TFA 2026/42 ØLK

2 børn på næsten 16 år og næsten 12 år, der var ulovligt tilbageholdt i Danmark af M, skulle ikke tilbagegives til F i asiatisk land efter børnebortførelsesloven. F blev senere straffet for trusler mod M. Børnenes vægring, TFA 2026/42 ØLK

Byrettens begrundelse (Roskilde)

Efter forklaringerne lægger retten til grund, at forældrene rejste på turistvisum til [skandinavisk land], og under opholdet i [skandinavisk land] blev enige om at søge asyl, så de som familie kunne blive boende sammen i [skandinavisk land]. Grundet episoden den 13. maj 2025 ændrede planen sig, og F blev fængslet, og M og døtrene tog ophold på et krisecenter i [skandinavisk land]. I slutningen af november eller december 2025 rejste M til …, men blev stoppet ved grænsen og har siden opholdt sig i Danmark.

Under de omstændigheder finder retten, at børnene tilbageholdes ulovligt i Danmark, jf. børnebortførelseslovens § 10, og at [skandinavisk land] ikke er børnenes habitual residence, men at dette er [asiatisk land].

Børnene skal derfor tilbagegives til F, medmindre der er grundlag for at nægte dette, jf. børnebortførelseslovens § 11.

Det fremgår af parternes forklaringer, at de har en meget forskellig opfattelse af, hvordan deres samliv har været.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder parternes forklaringer, udtalelserne fra krisecentret i [skandinavisk land], fra lægejournalerne vedrørende mor og døtre samt samtalerne med B1 og B2 finder retten, at det kan lægges til grund, at parterne har skændtes under samlivet samt, at F har udsat M for vold, mens børnene har overværet det, ligesom han har udsat sin ældste datter, B1, for vold. F er i [skandinavisk land] dømt for trusler om at slå M ihjel, hvilket M har forklaret, er en reel trussel. Både B1 og B2 har forklaret, at de er bange for, at deres far slår deres mor ihjel, og at det er noget, som i høj grad påvirker dem og gør dem utrygge. Desuden kan det lægges til grund, at parterne og børnene hidtil har boet sammen i [asiatisk land] under hele børnenes opvækst, hvor M var hjemmegående og langt overvejende tog sig af alt omkring børnene.

Ud fra den samlede vurdering finder retten, at der er grundlag for at antage, at der er en alvorlig risiko for at tilbagegivelse af børnene til F vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.

Endvidere finder retten, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og særligt børnesamtalerne, at B1, som er 15 år og 11 måneder og B2, som er 11 og 10 måneder, begge har en sådan alder og modenhed, at der skal tages hensyn til deres mening, når de under børnesamtalen kraftigt giver udtryk for, at de ikke ønsker tilbagegivelse, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 3.

Der er derfor grundlag for at nægte at tilbagegive børnene til F, og hans anmodning om tilbagegivelse tages derfor ikke til følge.

Byrettens resultat

Ikke tilbagegivelse til F

Landsrettens begrundelse

Af de grunde, byretten har anført herom, tiltræder landsretten, at børnenes bopæl er i [asiatisk land], og at de tilbageholdes ulovligt i Danmark, jf. børnebortførelseslovens § 10.

Spørgsmålet er herefter, om der efter børnebortførelseslovens § 11 er grundlag for at nægte tilbagegivelse.

Det fremgår af sagen, at F ved [ret i skandinavisk lands] dom af 10. juni 2025 er idømt fængsel i 30 dage for trusler mod M. I notat af 10. maj 2026 fra børnesamtalerne i familieretten har den børnesagkyndige psykolog endvidere angivet, at børnene fremstår emotionelt påvirket af fortidige oplevelser.

Begge børn har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn deres mening. De har begge under børnesamtalerne for familieretten med bestemthed modsat sig tilbagegivelse.

På den anførte baggrund og efter sagens øvrige oplysninger tiltræder landsretten, at tilbagegivelse af børnene bør nægtes i medfør af børnebortførelseslovens § 11, nr. 3.

Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse.

Ingen af parterne skal sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller statskassen.

Landsrettens resultat: stadfæstelse