Transport til og fra samvær

Transport til og fra samvær.

Den nye retstilstand omkring transport er tæt på at være en skandale.Historisk har retsstillingen været, at det var samværsforælderen, der skulle hente og bringe til samvær. Med forældreansvarsloven i 2008 blev det ændret, således at den, der skulle hente barnet, skulle sørge for transporten. I praksis skulle samværsforælderen hente til samvær, mens bopælsforælderen skulle hente tilbage. Udgifterne skulle fordeles efter samme principper.

Med de seneste ændringer i 2012, er det bestemt, at “forældrene har et fælles ansvar for transporten af barnet til og fra samvær”. Reglen sammenholdt med § 10 i bekendtgørelse om samvær indebærer, at Statsforvaltningen kun i helt ekstraordinære situationer skal kunne fastsætte regler om transport. Jeg har endnu ikke set nogle konkrete afgørelser efter den nye regel, hvor der rent faktisk er fastsat regler om samvær.

Du kan læse lidt om den nye praksis her.

I Landsforeningen Børn og Samvær anser vi denne nye tendens som en åbenlys vej til konfliktoptrapning, hvilket vi blandt andet har skrevet om i vores høringssvar forud for ændringerne i 2012.

Generelt set er princippet ikke ændret om, at den ene henter til samvær, og den anden henter tilbage. Det må alt i alt vurderes at være en hensigtsmæssig fordeling af byrderne. I praksis er der imidlertid rigtig mange samværsordninger, som er indrettet på den måde, at samværsforælderen henter i skole/institution og afleverer samme sted den morgen, hvor samværet slutter. Her giver det ikke mening at fordele byrderne.

I vejledningen om samvær nævnes det, at der er mulighed for at få hjælp til transportudgifterne efter lov om aktiv socialpolitik § 83, stk. 1, hvis ikke forældrene selv har økonomi til at sørge for transporten. I så fald må man kontakte socialforvaltningen.

Opdatering 2019: Efter at vi har fået det nye system pr. 1. april 2019 er der sådan set ikke sket ændringer omkring transporten. For nylig har jeg haft en sag om samvær, hvor transporten fyldte en del, selv om det ikke rigtig kom frem i Familierettens afgørelse. Afgørelsen er afsagt af Familieretten ved Københavns Byret den 13. september 2019. 

Efter min opfattelse har familieretten ikke helt fanget pointen. Jeg har hele tiden været af den opfattelse, at det eventuelle fælles ansvar for transporten starter og slutter der, hvor samværet starter og slutter. Når derfor retten bestemmer, at samværet starter efter skole fredag, skal M sørge for, at hun kommer i skole, så hun kan hentes der. F skal til gengæld sørge for at bringe barnet tilbage til M.

I bekendtgørelsen om samvær står der sådan:

”§ 12

Forældrene har selv ansvar for at tilrettelægge transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 2. Der kan efter anmodning i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten”

Jeg repræsenterede M i sagen og nedlagde omhyggeligt den påstand, som senere blev domskonklusionen. (Afhentning i skole og aflevering hos M). Jeg nedlagde ikke nogen selvstændig påstand om transport, fordi det var – og er – min ret klare overbevisning, at domskonklusionen i sig selv indebærer en flytning af transportansvaret.

I den konkrete sag var forklaringen på påstanden om, at F skulle hente og bringe netop, at han havde valgt at flytte langt væk og derfor måtte påtage sig den øgede byrde.

I en tilsvarende situation vil jeg nok næste gang præcisere, at der er tale om særlige forhold, der skal flytte ansvaret for transporten.

Viggo Bækgaard

advokat (H), mediator
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær
oprindeligt skrevet 16. september 2014
let opdateret 8. oktober 2019 16. september  2014

Skriv et svar