Statsforvaltningens afgørelse om 10/4 samvær for F med næsten 12 årig P ændret til 12/2 samvær efter Fs flytning fra København til Nordjylland. Også lidt om transport, Familieretten ved Københavns Byret 13. september 2019, utrykt.

Statsforvaltningens afgørelse om 10/4 samvær for F med næsten 12 årig P ændret til 12/2 samvær efter Fs flytning fra København til Nordjylland. Også lidt om transport, Familieretten ved Københavns Byret 13. september 2019, utrykt. 

 Problemstilling nogenlunde kort: 

 Statsforvaltningen havde den 21. december 2018 truffet afgørelse om samvær fra torsdag til mandag. Der er tale om en relativ konfliktfyldt sag. F har den ikke usædvanlige opfattelse, at der skulle være egentlig deleordning. F har ikke kontakt overhovedet med en 17 årig søster til P.  

 Statsforvaltningens begrundelse (i uddrag) 

 Vi har lagt vægt på Ps alder og forældrenes høje konfliktniveau, som påvirker P meget.  

 Vi har lagt vægt på skolens udtalelse om, at P siden 0. klasse har været en speciel pige, som ofte har gjort opmærksom på sig selv ved at være anderledes ved for eksempel tit at have forstuvet foden, tale babysprog eller at give udtryk for at være lydsensitiv. Hun søger i øget omfang voksenkontakt på uhensigtsmæssige tidspunkter og på en ikke-alderssvarende måde. Skolen har oplyst, at P har været involveret i for mange detaljer om forældrenes skilsmisse fra begge forældres side. Skolen ser et barn, som ikke er i kontakt med sine følelser og som viser overraskende reaktioner i forskellige situationer, og som ofte modsiger sig selv. Skolen oplever, at P har en facade på, og at hun er på overarbejde med sin selvkontrol. Skolen skrev, at P virker splittet mellem sin mor og far, og at hun vil dem begge og ikke såre nogen af dem. …… 

 Vi noterer os skolens oplysning om, at F under Ps deltagelse i skilsmissegruppe på sin skole var dybt utilfreds med håndteringen og med noget af indholdet af gruppen og kraftigt udtrykte sin utilfredshed med pædagogerne, som varetog opgaven, og han meddelte skolen, at han også havde til hensigt at tage sagen længere op i systemet. Vi har lagt vægt på kommunens oplysning om, at forældrene i forbindelse med partshøringssamtale er fremkommet med modstridende beskrivelser i forhold til Ps adfærd.  

…. 

Vi har også lagt vægt på, at P har fortalt os, at hun er rigtig glad for 7/7-ordningen, for så ser hun sine forældre lige meget, og hun kan lide dem begge to. P sagde, at skilsmisse er godt, for så skændes hendes forældre ikke. P sagde, at hvis det blev besluttet, at det vil være bedst for hende med en 10/4-ordning, så ville hun blive ked af det. Hun sagde, at det ville være synd for hendes far, hvis hun kun er hos ham i en 10/4-ordning, og da han ikke arbejder og er meget derhjemme, ville han så være helt alene. Når forældrene har hende i en 7/7-ordning, så er de begge glade. Hun sagde også, at det der sker gode forskellige ting hos forældrene.  

 Vi har lagt vægt på den børnesagkyndiges indtryk af P. ….. Vi har lagt særlig vægt på den børnesagkyndiges indtryk, at P ikke er i stand til at vurdere, hvad der vil være bedst for hende.  

 Vi har noteret os, at Søster S har fortalt os, at hun oplever sin far som ….. (her er en række personlige  oplysninger fra søster, der er i konflikt med F). ….  

 Vi har lagt vægt på forældrenes meget høje konfliktniveau, som vi også selv har underrettet kommunen om, herunder at de ikke evner at samarbejde om P. …. 

 Uanset at P har udtrykt ønske om at fortsætte 7/7-ordningen, har vi bestemt, at samværet skal indskrænkes i væsentligt omfang til den ansøgte 10/4-ordning. Dette særligt henset til forældrenes meget høje konfliktniveau og både skolens og vores børnesagkyndiges vurdering, at P ikke kan vurdere, hvad der er bedst for hende. Vi har bestemt, at der ikke fastsættes samvær i juleferien 2018.  

 Dermed er der samvær efter den almindelige samværsordning, medmindre M meddeler, at hun holder ferie med P hele skoleferien, eller hvis forældrene selv aftaler juleferiesamvær. Vi har også lagt vægt på, at ansøgningen om juleferiesamvær i 2018 er indkommet så sent, at M med rimelighed har kunnet disponere over juleferien. Vi har lagt vægt på, at vi ikke har kunnet nå at belyse Ps perspektiv tilstrækkeligt til en afgørelse om juleferiesamvær. Hvis vi skal tage stilling til feriesamvær, skal vi modtage en præciseret ansøgning. 

 Familierettens begrundelse: 

 Retten bemærker indledningsvis, at retten har hjemmel til at behandle klager som Statsforvaltningen ikke forud for 1. april 2019 har oversendt til Ankestyrelsen, jf. lov om Familieretshuset § 47, stk. 3.  

 Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at F bor i (Nordjylland), hvilket han har gjort siden 1. april 2019. P har bopæl hos M i København. Idet P går i skole, ligeledes i København, finder familieretten, at det ikke vil være til barnets bedste, at der fastsættes en 7/7-ordning, idet den geografiske afstand mellem de to hjem er for stor, og da det af denne årsag ikke vil være muligt for P at passe sin skole.  

 Det kan ikke føre til et andet resultat, at F overfor familieretten har oplyst, at han vil kunne få en bolig i København, så snart der er etableret en 7/7-ordning. Familieretten lægger endvidere til grund, navnlig på baggrund af skolens udtalelse af 26. oktober 2018, at P er et sårbart barn med tegn på mistrivsel, der i det væsentlige udspringer af forældrenes særdeles høje konfliktniveau, herunder også Fs konflikt med Ps storesøster. Også af denne grund finder familieretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte en 7/7-ordning.  

 Ps eget ønske om en 7/7-ordning kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke vil være barnets bedste af de ovenfor anførte grunde. Af samme årsager er det familierettens vurdering, at det vil være til barnets bedste, at den af Statsforvaltningen fastsatte samværsordning ændres, således at samværet starter fredag efter skole/institution og slutter søndag kl. 18 på Ms bopæl. Familieretten lægger i den forbindelse vægt på, at F i sine skrivelser til familieretten har oplyst, at P i nogle tilfælde ikke er kommet i skole mandag efter endt samvær.  

 Familieretten tager i den forbindelse ikke stilling til parternes uenighed om transport i forbindelse med samvær, idet transport til og fra samvær er et fælles ansvar for forældrene, jf. forældreansvarsloven § 19, stk. 2. Familieretten bemærker i den forbindelse ligeledes, at familieretten ikke, som anmodet af F, kan tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt M skal tilbagebetale 8080 kr. til F for transportudgifter. På denne baggrund ændrer familieretten Statsforvaltningens afgørelse af 21. december 2018. 

 Kommentar.  

 Dommen er blandt de første,  hvor vi får illustreret Familierettens behandling af samværssager.  

 Dommen er en ”ankesag” af en afgørelse truffet af Statsforvaltningen. F havde klaget til Ankestyrelsen, der ikke nåede at træffe afgørelse. Derfor overgik sagen til Familieretten.  

 Dommen bekræfter mig i, at der er betydelig større retssikkerhed i det nye system i forhold til det gamle administrative system. Dommen alene er på 19 sider. Sagen er behandlet efter den forenklede proces med mulighed for sædvanlig udveksling af processkrifter.  

 Personligt er jeg lidt ”træt af” Familierettens bemærkninger om transport. Parternes strid handler også om økonomi, herunder vedrørende transporten efter, at F flyttede til den anden ende af landet.  

 Det materielle resultat svarer nøjagtig til, hvad M nedlagde påstand om, herunder specifikt om, hvor barnet skulle hentes og bringes. Efter min opfattelse indebærer det materielle resultat, at F skal stå for transporten i sin helhed. Resultatet er også økonomisk velbegrundet, fordi det er F, som har valgt flytningen og derfor må tage de økonomiske konsekvenser heraf.  

 Familierettens bemærkning om transporten indebærer en de facto garanti for fornyet sag om udgifterne ved transporten. Resultatet er for mig at se givet på forhånd. Familierettens bemærkning er egentlig synd for F, fordi han med ret stor sikkerhed vil føre en sag om det, hvilket vil medføre omkostninger for ham i sidste ende.  

 Man skal være opmærksom på, at denne sagstype kun kan appelleres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. 

 Viggo Bækgaard