Orienteringsretten – sociale arrangementer

Orienteringsretten – sociale arrangementer

Ved fælles forældremyndighed har begge parter selvfølgelig fuld ret til at blive orienteret om barnet. Men også den forælder, som ikke har del i forældermyndigheden har mulighed for at holde sig løbende orienteret om barnets forhold.

Før forældreansvarsloven var der betydelige begrænsninger på, hvad en forælder, som ikke havde del i forældremyndigheden, kunne få oplyst.

Reglerne om forældrenes orienteringsret findes i forældreansvarslovens § 23.

Forælderen, som ikke har del i forældremyndigheden, har efter anmodning ret til at få orientering om barnets forhold fra

  • skoler
  • børneinstitutioner
  •  social- og sundhedsvæsenet
  • private sygehuse
  • privat praktiserende læger og tandlæger

Du skal lægge mærke til, at det er en ret til “efter anmodning” at få oplysningerne. Det betyder, at forælderen skal gøre noget aktivt selv for at få oplysningerne, der ikke kommer automatisk til den pågældende. Forælderen kan heller ikke bede om løbende orientering om barnet. Der skal være tale om en individuel henvendelse fra forælderen.

Der er ikke forskel på de oplysninger, som forældremyndighedsindehaveren kan få og dem, som den anden har ret til. Det er en orienteringsret og ikke en adgang til, at pågældende kan gå i dialog med den pågældende institution. Orienteringen behøver ikke nødvendigvis at være skriftlig og kan derfor også gives mundtligt, hvis det anses for mest hensigtsmæssigt.

Forælderen har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold på skoler og i børneinstitutioner. Læg mærke til, at der ikke nævnes dokumenter fra andre end de pågældende. Forælderen kan således som udgangspunkt ikke kræve f. eks. barnets sygejournal udleveret.

De pågældende institutioner m.v. kan nægte at videregive orienteringen, hvis det vurderes at være til skade for barnet. Det er mit indtryk, at nægtelse typisk sker, hvis forælderen henvender sig “hele tiden”. Ofte er de meget energiske forældre på jagt efter et eller andet, som de kan bruge i kampen mod den anden og ikke et udtryk for en ædel interesse for barnets ve og vel. Adgangen til for institutionen at nægte at videregive orienteringen er konkret og ikke generel.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde  efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller fra en af de pågældende institutioner fratage den anden forælder adgang til orientering.

Fra afgørelsesfanebladet kan du se et par eksempler på reglen om orienteringsretten.

Fs orienteringsret ikke frataget trods frataget samvær og andre omstændigheder, TFA 2013/544 Ankestyrelsen

Samvær med 9-årig P2 med F indtil videre ophævet, og orienteringsretten frataget F, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af 26. oktober 2010.

Generelt om informationer.

I praksis ude i de små knækkede parforhold fylder informationer og mangel på samme ret meget.

Tidligere var systemet ude i skolerne, at børnene fik sedler med hjem i tasken om alt det, der havde med skolen at gøre. Børn er bestemt ikke altid dygtige til at sørge for (huske) at aflevere sedlerne til forældrene eller fortælle dem, hvad de har fået at vide i skolen. Det er mit indtryk fra utallige historier om det emne, at mødrene er gode til at få kikket efter i taskerne men knap så gode til at videreformidle de informationer, de har fundet.

Set udefra er det forunderligt, så megen ballade der kan laves ud af lige præcist emnet informationer. Det burde da ikke være så svært lige at gøre den anden opmærksom på, hvad der ligger i tasken. Jeg tror faktisk somme tider, at der er en anelse hævn gemt i de informationer. Nogle mødre synes at tænke, at nu må han altså lære at stå på egne ben og selv holde sig orienteret.

Du synes sikkert, at der er rigtig mange fordomme gemt i disse bemærkninger. Men der er altså forskel på mænd og kvinder, og når jeg tænker på emnet (som mand) og med mange års professionel erfaring, må jeg konstatere helt generelt, at historierne om sedler og skole i noget, der ligner 80% lyder nogenlunde som beskrevet her.

Til begge forældre er det mit budskab, at I skal tænke på, at den slags magtkampe efter samlivets ophør kun har et enkelt offer: skolebarnet.

Forældreintra.

Jeg tror, at sedler i skoletasken er næsten helt borte i dag, hvor forældreintra er det sted, hvor der udveksles informationer. Ved gennemlæsning i 2022 tror jeg, at det i dag hedder Aula.

Det er mit indtryk, at langt de fleste forældre har adgang til forældreintra, og at begge forældrene benytter det i praksis. Når der er fælles forældremyndighed, har begge forældre med sikkerhed adgang til den facilitet.

Skolerne har vist forskellig praksis omkring spørgsmålet, hvis kun den ene af forældrene har del i forældremyndigheden. Jeg har været af den ret faste opfattelse, at reglerne om orienteringsretten fører til, at begge skal have adgang.

For et par år siden havde jeg en sag, der gav anledning til at få truffet en afgørelse om spørgsmålet. Ved den lejlighed besluttede Statsforvaltningen, hvis forældremyndighedsindehaveren protesterede mod den andens deltagelse på forældreintra, skulle der ikke gives adgang til pågældende.  Se afgørelsen her.

Sociale arrangementer og orientering om generelle sociale aktiviteter.

Ved forældreansvarsloven i 2008 fik også den forælder, der ikke havde del i forældremyndigheden, lov til at deltage i sociale arrangementer i institution og skole. Ligeledes havde den pågældende forælder adgang til at få generelle oplysninger om sociale aktiviteter. Bestemmelsen er udtaget ved revisionen af loven i 2012.

Bemærkningerne til ændringsloven i 2012 er temmelig diffuse vedrørende den pågældende bestemmelse. Det påpeges nærmest bare, at ophævelsen ikke betyder, at forælderen slet ikke har ret til at deltage i arrangementer. Det er bare ikke længere således, at der er et såkaldt retskrav fra forælderen på at være til stede.

I praksis kan rigtig mange forældre sagtens håndtere disse arrangementer, hvor begge får lejlighed til at være til stede. Et typisk arrangement kunne være barnets optræden ved sang eller til skolekomedie. Barnet vil gerne vise begge forældre sin optræden, og begge forældre vil gerne se og opleve barnet i sådan en sammenhæng.

Problemerne opstår, når forældrene tropper op med nye kærester/ægtefæller og forventer, at barnet skal sidde lige præcist ved deres bord – og bestemt ikke den andens. Kampen mellem forældrene flytter dermed ind i skolen, der burde være barnets frirum.

Det er mit ret sikre indtryk, at sådan nogle eksempler har været baggrunden for at skære igennem i loven.

Reglen er altså i dag, at ved fælles forældremyndighed har begge ret til at komme. Problemerne kan sagtens være de samme, men den fælles forældremyndighed signalerer, at forældrene er i stand til at samarbejde.

Hvis kun den ene har forældremyndigheden, kan den anden forælder kun deltage, såfremt forældremyndighedsindehaveren siger god for det.

Viggo Bækgaard
advokat (H), mediator
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

26. august 2014