Mere om krav om anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Tidligere påstand om bopæl men nu kun om samvær. Kunne ikke ankes uden tilladelse, TFA 2026/28 ØLD
Byrettens begrundelse (Frederikberg)
Denne afgørelse vedrører alene spørgsmålet om samvær mellem B2 og B1 og F.
I henhold til forældreansvarslovens § 19, stk. 1, har barnet ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Det er forældrenes fælles ansvar, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. § 19, stk. 2 Udgangspunktet er derfor, at et barn har ret til samvær med begge sine forældre.
Østre Landsret tiltrådte ved dom af 19. juni 2025, at det vil være bedst for B2 og B1 at få genetableret kontakten til F.
I perioden den 12. august til 21. oktober 2025 har der i Familieretshuset været et forløb med observeret samvær mellem B2 og B1 og F.
Af familieretshusets rapport for overvåget samvær fremgår blandt andet, at det gennemgående er indtrykket, at samværene og kontakten er præget af gensidighed og gensynsglæde, samt at der ikke er noget i samværene eller kontakten mellem F og B2 og B1, der giver anledning til bekymring. Det fremgår videre blandt andet, at der ses et udviklingspotentiale i, at samværet og relationen får mulighed for at videreudvikles.
På den baggrund og efter familierettens samlede vurdering af B2 og B1’s forhold, herunder navnlig oplysningerne fra Familieretshuset om forløbet af det overvågede samvær, skal B2 og B1 have samvær med F som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. §_4.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat vedrørende børnene født i henholdsvis 2015 og 2018:
Samvær fredag-tirsdag (10/4) + feriesamvær udeladt
Landsrettens begrundelse
Den indankede dom er afsagt af familieretten i medfør af reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven, der bl.a. indeholder en
bestemmelse om ankebegrænsning, jf. § 453, stk. 1, 2. pkt. Det følger heraf, at en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær, kun kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Østre Landsret har ved dom af 2. april 2025, trykt i UfR 2025.2388, afvist en anke, da der ikke forelå en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at anke familierettens dom om samvær. Landsretten fandt, at bestemmelsen om ankebegrænsning fandt anvendelse, uanset at sagen på et tidligere tidspunkt havde omhandlet bopæl.
Landsretten finder, at bestemmelsen finder anvendelse i den foreliggende sag, da familieretten ved dom af 19. december 2025 alene har behandlet og afgjort spørgsmål om samvær. Det forhold, at der under sagen blev nedlagt en påstand om bopæl, ændrer ikke herved.
Familierettens dom af 19. december 2025 kan herefter kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afvises anken.
Kommentar:
Der er intet nyt i, at en ren samværsdom ikke kan ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Man ser, at det ikke (altid) redder den samlede situation under sagen pludselig at nedlægge påstand om bopæl eller forældremyndighed.
Viggo Bækgaard Juli 2026