Familieretten kan ikke under et forberedende telefonmøde om fuldbyrdelse træffe afgørelse om realiteten, TFA 2026/29 ØLK
Byrettens begrundelse (Frederiksberg)
Det fremgår af sagens oplysninger, at Københavns Kommune har opstartet en børnefaglig undersøgelse vedrørende børnene. Det fremgår videre af journalnotat af 29. april 2026 fra Københavns Kommune, at B2 under en inddragende samtale med en rådgiver fra kommunen har oplyst, at hans far godt kan lide at lege med hans tissemand. Sagen verserer ifølge sagsøgte i Børnehuset.
Sagsøgte har oplyst, at hun den 15. eller 16. april 2026 på baggrund af de oplysninger, som B2 er kommet med, har indbragt sag for Familieretten vedrørende ophævelse eller ændring af samvær.
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse af samvær kun ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.
Det lægges efter sagen oplysninger til grund, at der i Familieretshuset er en igangværende sag omkring ophævelse eller ændring af samvær. Kommunen ses endvidere at have en bekymring omkring børnenes trivsel, idet der er igangsat en børnefaglig undersøgelse. Sagen er endvidere efter sagsøgtes oplysninger indbragt for Børnehuset.
Henset hertil er det af hensyn til børnene et behov for at henvise sagen til vurdering af, om den afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456p.
Byrettens resultat: henviser sagen til Familieretshuset til vurdering af, om fuldbyrdelsesgrundlaget skal ændres eller ophæves.
Landsrettens begrundelse
Det fremgår af retsplejelovens § 456 q, stk. 1, at familieretten behandler sager om tvangsfuldbyrdelse af bl.a. domme om samvær efter reglerne i retsplejelovens kapitel 42 b, og at retsplejelovens § 449 c og kapitel 45, 46 og 53 også gælder for sådanne sager, dog således at familieretten træder i stedet for fogedretten. Der er – i modsætning til sager, der behandles i den forenklede familiesags-proces – ikke i retsplejelovens kapitel 42 b om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær indført en særskilt hjemmel til at behandle sådanne sager på skriftligt grundlag.
Familieretten skal derfor fastsætte tid og sted for forretningen og underrette »skyldneren« herom, jf. retsplejelovens § 491, stk. 1, og § 493, stk. 1, og familieretten kan efter retsplejelovens § 489, stk. 1, alene afvise en anmodning, hvis der ikke er værneting, hvis der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, eller hvis de oplysninger, der er nødvendige til sagens behandling, mangler, jf. retsplejelovens § 488, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 506, stk. 3, kan retten tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og svarer ifølge forarbejderne (lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006) til retsplejelovens § 365, stk. 4, og § 386 stk. 2.
Om parternes deltagelse i hovedforhandlingen via telekommunikation fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 6.2.1. bl.a., at »parterne efter Retsplejerådets opfattelse [bør] være til stede under hovedforhandlingen. En part, der ikke er repræsenteret i retten, eller dennes advokat eller anden rettergangsfuldmægtig bør kun deltage via videoforbindelse eller telefon, hvis der foreligger særlige grunde. Det vil der navnlig kunne gøre i mindre sager eller i tilfælde, hvor en part befinder sig i udlandet«. Det fremgår desuden, at Justitsministeriet har tilsluttet sig forslaget.
Om adgangen til at afgive forklaring via telekommunikation fremgår det af forarbejderne, at bl.a. retsplejelovens § 174, stk. 3, finder anvendelse. Herefter forudsætter afgivelse af partsforklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation med billede, og at det i øvrigt findes forsvarligt.
Det fremgår af sagen, at familieretten den 22. april 2026 indkaldte parterne til et forberedende telefonmøde den 30. april 2026. Af indkaldelsen fremgår, at telefonmødet skulle afholdes med henblik på at finde en forligsmæssig løsning af sagen.
Af retsbogen for telefonmødet fremgår, at M afgav forklaring, og at familieretten – uden samtykke fra parterne – traf afgørelse i sagen.
Det må lægges til grund, at familieretten ikke har indkaldt parterne til en mundtlig forhandling i sagen, og der er ikke i retsplejelovens kapitel 46 hjemmel til, at familieretten under et forberedende telefonmøde uden samtykke fra parterne træffer realitetsafgørelse og slutter sagen.
Allerede derfor ophæver landsretten familierettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling ved familieretten.
Landsretten bemærker, at der efter retsplejelovens § 506, stk. 3, skal foreligge særlige grunde til, at parterne og deres advokaters deltagelse i en mundtlig forhandling ved anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig, og at der ikke i den foreliggende sag er oplyst om sådanne grunde. Landsretten bemærker desuden, at der ikke er oplysninger om, at det ville være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for parterne at afgive forklaring i retten, eller at en partsforklaring via telefon i en situation som den foreliggende skulle være forsvarlig.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Landsrettens resultat.
Familierettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved familieretten.
Kommentar:
Her har vi at gøre med juridisk nørderi.
Der ligger en afgørelse om samvær. Sådan en gælder principielt, indtil den ændres. M har indleveret en anmodning om samværsstop grundet ret ”problemfyldte” oplysninger.
F sender sagen til tvangsfuldbyrdelse, da det ”jo” efter hans opfattelse er falske oplysninger.
Fogedretten (undskyld familieretten som tvangsfuldbyrdelse) bliver allerede i forbindelse med opstarten klar over, at det her er ret specielt. Retten bestemmer så, at sagen skal tilbage til Familieretshuset, der JO i parentes bemærket allerede er i gang med sagen.
Resultatet er for mig at se åbenlyst rigtigt. Faktisk burde M selvfølgelig have bedt Familieretshuset om midlertidigt stop. Men Familieretshuset er jo stjernelangsom. Måske har M allerede bedt om det.
Altså: Familierettens resultat er sådan set rigtig efter min opfattelse.
F kærer afgørelsen med den sådan set lige så rigtige begrundelse, at der ikke kan træffes afgørelse under telefonmødet.
Ølse for – ølse bag – Pølsen bevarer dog sin smag.
Her kunne det selvfølgelig have været sjovt at kende sagens videre skæbne.
Umiddelbart tænker jeg i al fald, at jeg nok ikke som advokat for F havde brugt kræfter på det kæremål. Jeg ville have tænkt, at jeg jo nok havde ret i det formelle synspunkt. Men jeg ville så nok også have sagt til min klient, at det bare ville være at trække pinen ud. For resultatet ville formentlig blive det samme under alle omstændigheder.
Oversat til ”almindelig russisk” forekommer det åbenlyst, at sagen skulle tilbage til Familieretshuset og ikke tvangsfuldbyrdes med de ret alvorlige nye bekymringer.
Viggo Bækgaard
21. august 2026