Lidt om formalia i forældreansvarssager.

Lidt om formalia i forældreansvarssager.

Denne artikel er nok mest for ”tåbelige juridiske nørder.” Altså for kolleger.

Den handler om, hvor sent man kan komme med nyt i en forældreansvarssag i forhold til andre sager. Teoretisk og i praksis.

Derudover handler den om retssagsportalen ”minretssag.dk” og nogle advokaters mangelfulde og forkerte brug af portalen, som dommerne er rigtig gode til at tilgive.

Den praktiske tilgang til formelle regler er i forældreansvarssager er reelt ret uformel.

Til indledning kan jeg berette, at jeg var i landsretten for 14 dage siden. Modparten havde skrevet et fint processkrift med påstande men havde ikke sørget for, at påstandene var lagt rigtigt op på portalen. De fremgik af et processkrift i sagen. Retsformanden betydede over for min modpart, at hun skulle være opmærksom på, at man kan afvise påstande, der kun står i et processkrift men som ikke er lagt op som påstand og fremgår af påstandshistorikken.

Jeg var i går i Københavns Byret, hvor jeg stødte på et formelt problem om påstande, der både lignede ovenstående men samtidig indeholdt et mere formelt processuelt spørgsmål.

Det var en forældreansvarssag. Problemstillingen var, at der havde været en sag i 2021, som efter megen palauer blev hjemvist til Familieretshuset. Byretsdommeren havde overført en sag fra den forenklede proces og ville herefter ikke bevilge fri proces. Jeg hidsede mig voldsomt op og formåede dommeren til at hjemvise sagen. I kan læse mit fyldige referat med begrundelse her:

Sagen bliver kort behandlet i Familieretshuset, hvorefter den oversendes til Familieretten en gang til men nu som en regulær §7-sag. (Familieretshuslovens §7).

Der afholdtes et model A møde med efterfølgende børnesamtale.

På portalen ligger Familieretshusets oploadning af sagen, hvori der populært sagt bare står, at F ønsker mere samvær. Ingen specifikationer overhovedet. Helst selvfølgelig 7/7. Det er jo fædres standardønsker. Fs advokat havde ikke lagt et processkrift op.

Ved starten af den efterfølgende hovedforhandling påstår Fs advokat forskellige mere konkrete ændringer. 7/7 selvfølgelig stadigvæk men også ændring af samværsugerne. Han har samvær i lige uger men vil have det ændret til ulige uger.

Dommeren spørger ind til den endelige påstand. Jeg pipper, at der jo ikke ligger en påstand på portalen og slet ikke noget om detaljerne, som nu pludselig skal diskuteres. Fs advokat henviser så til sine processkrifter i den gamle sag, som ikke ligger på den aktuelle sag, men som jeg selvfølgelig så dengang.  

Dommeren skribler ned. Jeg pipper om formalia, og at jeg jo ikke har kunnet forberede det i en samtale med klienten.

Dommeren siger så, at nu har vi jo fået skrevet Fs påstande ned.

Der er af gode grunde ikke afsagt dom endnu.

Men forløbet giver mig anledning til nogle mere principielle juridiske overvejelser.

Formelle regler om civile retssager – og forældreansvarssager.  

Forældreansvarssagerne er jo underlagt officialmaximen. (Det er dommeren, der skal sikre, at sagen er godt nok oplyst.) Det gør tingene lidt mere uformelle, oplever jeg.

Advokaterne er sjældent oppe på mærkerne i forhold til nye påstande. Min tilgang er i praksis, at retsplejeloven skam er vældig spændende. Men det vigtige må være, om man har mulighed for relevant at forholde sig til eventuelt nyt, der kommer frem meget sent op til et retsmøde.

For eksempel er det vist nu klart, at man godt kan få nye påstande behandlet under en ankesag. Se f. eks. TFA 2017/342 ØLD, hvorfra jeg citerer:

”Det er i retspraksis flere gange fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt en ny påstand kan tillades nedlagt under anke af en sag efter forældreansvarsloven, skal afgøres efter retsplejeloves § 383 og § 384. Landsretten finder, at appellanten har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i relation til indstævntes nye påstand om bopæl.”

Men hvad gælder egentlig formelt mere generelt – og efterleves det?

Om forberedelsens afslutning.

I civilretten er vi vældig optaget af ”forberedelsens slutning”. Herom siger retsplejelovens § 356:

”Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes. Har retten ikke truffet anden bestemmelse, anses forberedelsen for sluttet 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingens begyndelse.

Stk. 2.Foretager en part ikke rettidigt processkridt, som det ifølge den af retten fastlagte plan for sagens forberedelse, jf. § 353, stk. 5, og § 354, påhviler den pågældende at foretage, kan retten slutte forberedelsen, medmindre hensynet til modparten taler herimod.

Stk. 3. Finder retten, at yderligere forberedelse er nødvendig, kan den bestemme, at forberedelsen skal genoptages.”

§ 358 indeholder så supplerende muligheder for at fravige principperne.

I kapitel 42 om de familieretlige sager er der ikke henvisninger om procesgangen i øvrigt.

Men vi har et afsnit om den forenklede familieretsproces i § 451 ff.

I § 452, stk. 5 står: Reglerne i §§ 353-355 og 357 finder ikke anvendelse.” Altså i den forenklede familieretsproces finder de ikke anvendelse. Det må efter normal juridisk forståelse betyde, at de finder anvendelse under den sædvanlige ”ikke-forenklede” proces.

Sandheden er nok, at man ikke følger retsplejeloven regoristisk i praksis i den almindelige familieret. Intet ondt herfra om det, så længe man holder fast i, at parterne skal have mulighed for at navigere i det og ikke bliver taget af en kong Smart, hvad enten det er en modpart eller en dommer.

Om påstande på portalen

Hvordan er så regelsættet om nedlæggelse af påstande på portalen minretssag.dk?

Generelt er hjemmelen retsplejelovens § 148a, hvori står, at borgerlige sager anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6. (undtagelserne ikke relevante i denne sammenhæng).

Der er en bekendtgørelse om portalen (BEK nr 1173 af 21/09/2016).

Af relevans her er bestemmelsen i 3 stk. 5:

”Stk. 5. Parternes påstande, oplysning om sagens værdi og oplysning om retsafgift, jf. stk. 1, kan kun gyldigt ændres ved, at parten udfylder ændringen i felter på sagsportalen, og kan ikke alene ske i et indlæst processkrift mv.”.

Så landsdommeren havde altså ret, hvilket heldigvis ikke kan overraske.

Mange ser meget lempeligt på formalia i forældreansvarssager.

Det gør jeg altså også, hvis bare man reelt har mulighed for at forholde sig til, hvad der dukker op.

Viggo Bækgaard

24. maj 2022