7-årig D skulle udleveres til samvær med M på trods af Corona-situationen. F idømt sagsomkostninger, ØLK af 7. april 2020, utrykt
Familierettens begrundelse (26. marts 2020):
Efter de foreliggende oplysninger, herunder om at gennemførelse af samværet vil betyde rejse til og fra Bornholm med enten fly eller færge sammenholdt med oplysningerne om Fs ægtefælles sygdom, der placerer familien i en højrisikogruppe og de udmeldte anbefalinger fra myndighederne om, at man skal blive hjemme, finder familieretten, at der foreligger sådanne konkrete forhold og sundhedsfaglige bevæggrunde, at tvangsfuldbyrdelse af samværet ikke kan ske under hensyn barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p.
Landsrettens begrundelse (7. april 2020):
Landsretten lægger til grund, at F har modsat sig udlevering af D til samvær med M for at minimere risikoen for smitte med COVID-19, da han har vurderet, at hans hustru som tidligere kræftpatient tilhører en højrisikogruppe, og at der er øget smitterisiko ved rejser til og fra Bornholm.
Det følger af retsplejelovens § 456 p, at tvangsfuldbyrdelse af parternes aftale om samvær kun kan ske under hensyn til D og skal varetage hans bedste.
Det fremgår af sagen, at D har udtrykt savn og ønske om at have samvær med M.
Landsretten finder på den baggrund, at opretholdelse af samværsresolutionen varetager Ds bedste.
Den aktuelle COVID-19 situation samt den omstændighed, at Fs hustru er tidligere kræftpatient, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten ændrer derfor familierettens kendelse således, at F skal udlevere D i overensstemmelse med samværsresolutionen af 31. august 2028
M er som følge heraf berettiget til erstatningssamvær for uge 12, hvorimod erstatningssamvær for uge 14 er bortfaldet i medfør af samværsresolutionens bestemmelser herom.
Efter kæresagens udfald skal F i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til M til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
kommentar:
Jeg har modtaget afgørelsen fra M, der fortæller, at sagen vedrører de samme parter som i landsretsdommen fra 25. maj 2018. (Dom, der overførte bopælen til F på grund af samværschikane).
M fortæller, at samarbejdet siden har været ikke-eksisterende.
Afgørelsen kan på en måde godt overraske i sin kontante form, fordi det er ubestrideligt, at man med løsningen reelt iværksætter indtil flere smittekæder, da mange familier “jo” har dine, mine og fælles børn, der er på samvær på kryds og tværs.
På den anden side bakker afgørelsen sådan set op om de generelle retningslinjer fra Familieretshuset, der fremgår af dette link til generelle retningslinjer i et FAQ.
M fortalte mig nogle ting i en mailudveksling, som umiddelbart undrede mig. Hun fortalte bl. a., at hun havde snakket med D EFTER familierettens kendelse. Her havde D fortalt nogle ting om aktivitetsniveauet i hjemmet, der ikke harmonerede med Fs oplysninger om ægtegællens tidligere kræftsygdom. Derudover havde D ret entydigt sagt, at han savnede M.
Ms advokat fremlagde en lydfil med samtalen og transcriberede i kæreskriftet de relevante oplysninger. Derudover fremlagde hun en udskrift fra cancer.dk om tidligere kræftpatienter og corona, der tilbageviste den af F postulerede risikofaktor.
Når landsretten i præmisserne skriver: “Det fremgår af sagen, at D har udtrykt savn og ønske om at have samvær med M” er faktum altså, at de har lagt disse oplysninger til grund.
Landsretten slår en ret fed streg under ved at idømme F sagsomkostninger, hvilket ikke er så sædvanligt i familieretlige sager af denne karakter.
Læg også mærke til landsrettens hastebehandling af sagen.
Moralen må være, at der skal udleveres til samvær, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Viggo Bækgaard
den 10. april 2020