Uberettiget flytning til udlandet med børnene. Midlertidig afgørelse, TFA 2011 p. 564
Byrettens begrundelse:
Parterne har fælles forældremyndighed, og børnene har bopæl hos F. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at F ikke, forinden han ca. den 1. juni 2011 fik bopæl i Tyskland, underrettede M om bopælsændringen, jf. forældreansvarslovens § 18, og ikke opnåede hendes samtykke hertil, jf. lovens § 3, stk. 2.
Uanset at M ikke har anmodet de tyske myndigheder om tilbagegivelse af børnene efter Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige følger af internationale børnebortførelser, skal børnenes bopæl i Danmark under disse omstændigheder som udgangspunkt retableres hurtigst muligt, medmindre dette bl.a. ikke vil være bedst for børnene, jf. lovens § 4. Hverken de foreliggende oplysninger om parternes personlige forhold eller samtalen med børnene giver grundlag for at antage, at det ikke vil være bedst for børnene midlertidigt at få bopæl hos M.
Efter oplysningerne om parternes udmærkede samarbejde om samvær og i øvrigt tilsyneladende uproblematiske forvaltning af den fælles forældremyndighed finder retten, at der ikke foreligger tungtvejende grunde til midlertidigt at tillægge M forældremyndigheden alene. Retten bemærker, at det således må forventes, at parterne efter drøftelse med G Kommune kan blive enige om, på hvilken skole børnene kan genoptage deres skolegang efter sommerferien 2011 og indtil videre gå i skole.
Retten tager herefter M’s subsidiære påstand til følge, jf. lovens § 26, stk. 1, 1. pkt., sidste led, hvorfor bestemmes:
A, født i april 2001, og B, født i august 2003, skal midlertidigt have bopæl hos M.