Tvangsfuldbyrdelse af samvær uden repræsent fra kommunen men efter samtale med deltagelse af børnesagkyndig, TFA 2009/180 ØLD

Tvangsfuldbyrdelse af samvær uden repræsent fra kommunen men efter samtale med deltagelse af børnesagkyndig, TFA 2009/180 ØLD

Fogedens begrundelse:

 

Uanset den umiddelbart voldsomme overlevering af B finder fogedretten ikke, at det vil være til alvorlig fare for hende fysisk eller psykisk at komme på weekendsamvær hos sin far som bestemt i Statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse af 8. maj 2008.

 

Samtalen i dag med B har fastslået, at hun ikke er afvisende over for at se sin far, men på grund af de dybe uoverensstemmelser og den langvarige manglende kommunikation mellem forældrene har hun uden sin mors opbakning svært ved at give sig selv tilladelse til at være på samvær hos sin far.

 

Det er opfattelsen, at en oprigtig og aktiv indsats for samt positiv indstilling hos moderen til, at der skal være et samvær mellem F og B, har altafgørende betydning for, om der i fremtiden vil være samvær imellem de to. Da moderen indtil videre ikke i fornødent omfang har demonstreret, at hun vil gøre sit til, at samværet bliver en realitet, finder fogedretten det nødvendigt at pålægge hende en tvangsbøde af en betydelig størrelse, hvis hun ikke aktivt medvirker til, at der bliver samvær næste gang.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Det fremgår af de gældende bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i retsplejelovens kapitel 48a, som affattet ved lov nr. 500 af 6. juni 2007, blandt andet, at når der skal anvendes umiddelbar magt, skal der deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. retsplejelovens § 537, stk. 4.

 

I de generelle bemærkninger til lovforslaget til loven (FT 2006-2007, Tillæg A, sp. 4511 ff.) anføres om tvangsfuldbyrdelse blandt andet:

 

»Regeringen er ligesom udvalget af den opfattelse, at det er traumatiserende for et barn at blive transporteret til en forælder under fysisk magtanvendelse af fremmede personer. Regeringen kan derfor tilslutte sig udvalgets forslag om, at når der er tale om direkte magtanvendelse, særligt i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, bør der som udgangspunkt være en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til stede af hensyn til barnet.«

 

Der anføres endvidere i bemærkningerne i det nævnte lovforslag om bestemmelsen i retsplejelovens § 537, stk. 4, blandt andet:

 

»Der skal som udgangspunkt medvirke en børnesagkyndig ligesom der som udgangspunkt skal tilkaldes en repræsentant fra kommunen for at varetage barnets interesser, hvis fogedretten skønner, at der kan blive tale om at anvende umiddelbar magt. Efter bestemmelsen kan dette dog undlades, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der kan f.eks. opstå situationer, hvor det er nødvendigt at søge afgørelsen fuldbyrdet straks for at undgå, at muligheden for fuldbyrdelse forspildes.«

 

Der er ikke grundlag for at fastslå, at fogedretten i medfør af retsplejelovens § 537, stk. 4, på forhånd skulle have indkaldt en repræsentant fra kommunen til retsmødet den 31. oktober 2008, idet fogedretten efter det oplyste afholdt fogedretsmødet for at have en samtale med B med bistand af den børnesagkyndige, uden at der var påtænkt en tvangsfuldbyrdelse af samvær i forbindelse hermed.

 

Landsretten finder efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sager, herunder den begrænsede magtanvendelse, der pludselig opstod behov for, ikke grundlag for at kritisere, at fogedretten gennemførte tvangsfuldbyrdelsen af samværet, der ikke udsatte B’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, uden at udsætte sagen for at tilkalde en repræsentant fra kommunen.

 

Landsretten finder heller ikke grundlag for at fastslå, at fogedretten under retsmødet i øvrigt begik procedurefejl som anført af kærende.

 

På baggrund af det hidtidige forløb af parternes tvist om samvær mellem B og faderen kan landsretten endvidere tiltræde, at fogedretten på ny den 31. oktober 2008 traf bestemmelse, jf. hertil retsplejelovens § 537, stk. 3, 2. pkt., om, at kærende ved det førstkommende samvær ville kunne pålægges en tvangsbøde, hvis hun ikke medvirkede til samværet. Kærende vil således kunne pålægges en tvangsbøde på 5.000 kr., hvis hun den 14. november 2008 undlod at medvirke til at få gennemført samværet den pågældende dag.