Tvangsbøder begge veje – for mangelende aflevering til – og fra – samvær, TFA 2009/135 VLK
Fogedrettens begrundelse:
Det bemærkes, at det fastsatte samvær er af helt sædvanligt omfang, og at der er en verserende forældremyndighedssag, hvorfor det er særlig vigtigt, at børnene bevarer tilknytningen til begge forældre.
Uanset M’s forklaring og parternes voldsomme konfliktniveau finder fogedretten ikke, at fuldbyrdelse af kendelsen afsagt den 5. september 2008 vil udsætte børnenes sjælelige og legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Henset til M’s modvilje mod samværet samt til, at hun udtrykkeligt har oplyst, at hun ikke vil udlevere børnene til samvær i overensstemmelse med kendelsen, fastsættes tvangsbøder i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 2, jf. § 537, stk. 3.
Da F i forbindelse med samvær den 11. september 2008 uberettiget har tilbageholdt A, fastsættes endvidere tvangsbøder for F, jf. retsplejelovens § 536, stk. 2, jf. § 537, stk. 3.
Fogedretten fastsætter tvangsbøder som bestemt nedenfor, idet det præciseres, at tvangsbøderne forfalder, såfremt begge børn ikke udleveres eller afleveres i overensstemmelse med kendelsens bestemmelser herom.
Efter sagens omstændigheder finder fogedretten ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5.
Landsrettens stadfæstede med samme begrundelse