Skal organisationer ”rådgive” forældrene (i stedet for Familieretshuset)? Svaret er NEJ

Skal organisationer ”rådgive” forældrene (i stedet for Familieretshuset)? Svaret er NEJ

Socialministeren er i dag ude med et politisk udspil, som skal give opbakning til, at private organisationer skal kunne rådgive forældrene for at aflaste Familieretshuset.

Ifølge pressen skulle det være et initiativ, som er udsprunget af henvendelser fra ”organisationer som Børns Vilkår og Mødrehjælpen”.

Det er et yderst alvorligt skråplan.

Lad mig til indledning sige, at Landsforeningen Børn og Samvær for det første er en alt for lille forening til overhovedet at overveje at gå den vej rent praktisk.

Helt principielt er vi overordentligt betænkelige ved et skråplan, hvor foreninger formelt skulle gå ind og varetage offentlige opgaver.

Efter min vurdering handler det desværre mere om organisationers kreativitet med henblik på at få fingrene ned i kagekassen.

De pågældende foreninger er med et initiativ som dette på vej til at fjerne deres egen påståede uafhængighed. Hvilke ”organisationer” skal i givet fald kunne påtage sig sådan en opgave?  

Alle foreninger kan jo allerede nu rådgive. Man kan søge offentlig støtte til sine aktiviteter. Det gør mange i forvejen. Kreativiteten er stor på det område.

Der er behov for kønsneutral rådgivning med fokus på barnet. Mange forældre har behov for hjælp til løsning af deres problemer. En del vil kunne nå langt ved for eksempel mediation, som er et bredt dækkende udtryk for det, som inden for det familieretlige område oftest kaldes konfliktmægling.

Familieretshusets primære opgaver består i dag i screening af sager, som indbringes af forældrene med henblik på at få løst problemerne. Efter screening ydes der i nogen sager såkaldt børnesagkyndig rådgivning.

I de lidt mere komplicerede sager er det Familieretshusets opgave at forberede sagerne til oversendelse til afgørelse i Familieretten.

Uanset alle gode initiativer og hensigter må man være bevidst om, at ikke alle kan få løst deres uenigheder uden en retlig afgørelse.

Uanset hvor kritisk vi gennem årene har været over for ”systemet”, må det dog medgives, at ”systemet” er offentligt. Familieretshuset er underlagt de forvaltningsretlige regler. Er der noget, embedsmænd er optaget af, er det formaliteter af den type. Det opfattes langt vigtigere end alt andet, herunder hvad der er bedst for barnet. Men formaliteter er nu også vigtige. Hvor skal “organisationer” placeres i det billede?

Landsforeningen Børn og Samvær må derfor på det bestemteste opfordre til besindighed og eftertanke.

VIVES rapport fortæller, hvad vi alle godt ved. Systemet virker ikke, som det er i øjeblikket. Man kan ikke lovgive uden at lade midlerne følge med. Det ved alle, men politikerne overser det bevidst.

Det aktuelle behov er hurtig screening, så de tunge sager kan sendes til retlig afgørelse i Familieretten måske helt uden forberedelse i Familieretshuset. Det vil efter vores vurdering medføre stor plads i Familieretshuset til løsning af de opgaver, som der er en reel mulighed for at få løst gennem samtale og rådgivning.

Viggo Bækgaard

Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H) – mediator

22. september 2020