Samværsfogedsag udsat på børnesagkyndig samtale, TFA 2008/396 VLK

Samværsfogedsag udsat på børnesagkyndig samtale, TFA 2008/396 VLK

 

Fogedrettens begrundelse:

 

Det fremgår af erklæringen af 7. februar 2008 fra – – – Skole og af M’s forklaring, at A og B har ændret sig inden for den seneste periode. Efter M’s udsagn ønsker pigerne fortsat ikke at komme på samvær. De har ikke kunnet forklare hende hvorfor.

 

Under disse omstændigheder, sammenholdt med sagens lange forløb, finder fogedretten, at der bør gøres et nyt forsøg på at få pigernes forklaring. Som følge heraf udsættes sagen på, at fogeden og en børnesagkyndighed får en samtale med pigerne.

 

Landsrettens begrundelse:

 

(Det bemærkes, at samtalen havde fundet sted, da landsretten traf afgørelse).

 

Landsretten finder, at kærende har en retlig interesse i afgørelse af kæresagen, uanset samtalen med børnene er afholdt.

 

Fogedretten har i fremsendelsesbrevet oplyst, at sagen har verseret i fogedretten siden den 21. august 2007, at der har været holdt adskillige møder i sagen, og at fogedretten gentagne gange har fastsat tvangsbøder. Det er endvidere oplyst, at fogedretten tidligere forgæves har forsøgt at gennemføre en samtale med børnene.

 

Det fremgår af fogedrettens retsbog for den 28. september 2007, at samtalen, der skulle have været afholdt den 19. september 2007 under medvirken af en børnesagkyndig, ikke blev gennemført som følge af børnenes usikkerhed ved situationen.

 

Det fremgår af § 34, stk. 1, i forældreansvarsloven, at barnet skal inddrages under en sag om samvær, og at dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at fogedrettens pligt til at inddrage barnet direkte i en sag om samvær ikke gælder, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.

 

Af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven, lovforslag nr. L 133, der blev fremsat i Folketinget den 31. januar 2007, fremgår bl.a. følgende:

 

»Inddragelse af børn i form af egentlige samtaler afhænger som nævnt af det enkelte barns modenhed, men det vil formentlig for de fleste ca. 7-årige være muligt at gennemføre en samtale. Der vil sikkert også i nogle tilfælde kunne gennemføres samtaler med yngre børn, ligesom der i andre tilfælde vil være 7-årige, som har svært ved at formulere sig og give udtryk for deres synspunkter ved en egentlig samtale. Da det således ofte vil afhænge af det enkelte barn, om dets perspektiv bedst belyses ved en samtale eller på anden måde, og da de oplysninger, der måtte komme frem under en sådan samtale, vil kræve særlig indsigt i børns forhold, skal samtaler med børn altid gennemføres under medvirken af kvalificerede og erfarne sagkyndige, der har viden og indsigt i børns udvikling og behov.«

 

Landsretten finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kunne give fogedretten grundlag for at antage, at det var til skade for børnene A og B, at fogedretten sammen med en børnesagkyndig afholder en samtale med dem uanset deres alder.

 

Under hensyn til fogedsagens lange forløb, og da det gennem nogen tid ikke var lykkedes at gennemføre faderens samvær med børnene, ifølge moderens oplysninger fordi børnene ikke ønskede at komme på samvær hos faderen, har landsretten ikke i det fremkomne fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering af, at en samtale med børnene ikke kunne anses for unødvendig efter sagens omstændigheder.

 

Landsretten stadfæster herefter kendelsen.