Samvær ikke gennemført ved fogeden, TFA 2013/239 VLK

Samvær ikke gennemført ved fogeden, TFA 2013/239 VLK

Byrettens begrundelse:

Efter den børnesagkyndiges vurdering vil det være et alvorligt overgreb til skade for børnene at tvangsudlevere A og B til samvær hos F.

Under hensyn hertil standses tvangsudleveringsforretningen, således at børnene ikke udleveres til F.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten tiltræder, at der på baggrund af det af den børnesagkyndige, psykolog P, oplyste ikke i den situation, der forelå den 2. november 2012, er truffet bestemmelse om gennemtvingelse af samvær, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6. Der er herved også lagt vægt på, at sagen om forældremyndighed og bopæl efter det oplyste tillige angår samvær.