Samvær ændret fra deleordning til 9-5-ordning. F skulle betale bidrag, TFA 2010/749, Familiestyrelsen

Samvær ændret fra deleordning til 9-5-ordning. F skulle betale bidrag, TFA 2010/749, Familiestyrelsen

Afgørelsen i uddrag:

 

Ved afgørelsen bestemte statsforvaltningen, at du skal betale normalbidraget + 100 % til B1 og B2 fra den 1. august 2008.

 

Du har bedt om, at du ikke skal betale bidragene. Du har særligt henvist til, at du alene stoppede med at betale halvdelen af udgifterne til børnene i en kort periode, mens der var uenighed omkring børnebidraget. Du har endvidere anført, at børnene selv ønsker, at udgifterne deles lige imellem deres mor og far, og at det er børnenes tarv, at du også har mulighed for at købe tøj og ting til dem.

 

Vi ændrer ikke statsforvaltningens afgørelse.

 

Begrundelsen for vores afgørelse er den samme, som statsforvaltningen har givet dig.

 

Vi kan tilføje, at det er kun, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden, ikke opfylder sin forsørgelsespligt, der kan fastsættes bidrag. Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt.

 

I denne vurdering indgår blandt andet, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene, hvor fast ordningen er, og om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet. Hvem har f.eks. de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lign.), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lign. Udgifter til rejser og større ting, som har karakter af gaver, har mindre betydning, men kan dog indgå i den samlede vurdering.

 

De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter. Den ene forælder skal ikke have fordel af de udgifter, den anden forælder afholder, for at udgifterne er afholdt til barnets forsørgelse. Det væsentlige i vurderingen er, om forældrene opfylder barnets konkrete forsørgelsesbehov.

 

En udgift til eksempelvis almindeligt tøj vil kunne opfylde et beklædningsbehov hos barnet på samme måde, som hvis tøjet var luksuspræget. Det samme gælder, hvor den ene forælder vælger at melde barnet til en dyrere fritidsaktivitet, som er en anden og måske også dyrere aktivitet end den, den anden forælder har valgt.

 

Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov. Er det tilfældet, kan der ikke fastsættes bidrag. Dette gælder også, selvom der – hvis der blev foretaget en sammenligning »krone for krone« – er en stor forskel i forældrenes faktiske udgifter til forsørgelsen af barnet.

 

Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børnefamilieydelse til barnet. Forældrenes øvrige økonomiske forhold lægges der normalt ikke afgørende vægt på.

 

Hvis det vurderes, at den ene forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, og der derfor kan fastsættes bidrag, bør der ligeledes ved fastsættelsen af bidragets størrelse ske en konkret, skønsmæssig vurdering. I denne vurdering indgår bl.a. forældrenes økonomiske forhold, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene, afholdelse af forsørgelsesudgifter m.v. Der skal således tages stilling til, om der er konkrete omstændigheder i sagen, der fører til, at bidraget bør fastsættes lavere end de vejledende retningslinjer tilsiger. Bidraget bør dog ikke fastsættes lavere end normalbidraget.

 

 

Ud fra en konkret skønsmæssig vurdering mener vi i lighed med statsforvaltningen ikke, at du i tilstrækkelig grad opfylder din forsørgelsespligt i forhold til børnenes konkrete forsørgelsesbehov. Herved har vi lagt særlig vægt på omfanget af din og morens kontakt med børnene.

 

Vi mener heller ikke, at du deltager i forsørgelsen i et sådant omfang, at bidraget bør fastsættes lavere end de vejledende retningslinjer tilsiger.

 

På baggrund af oplysningerne om dine indtægtsforhold mener vi ligesom statsforvaltningen, at du har økonomisk evne til at betale normalbidraget + 100 % til børnene.

 

Vi bemærker, at statsforvaltningen og Familiestyrelsen ikke kan medvirke til at fastsætte detaljerede betalingsordninger mellem forældrene – herunder en deling af børnefamilieydelsen m.v. – ligesom vi ikke kan træffe afgørelse om, hvem af forældrene, der fremover skal afholde en konkret udgift til barnet. Familiestyrelsen tager altså alene stilling til, om forældrene generelt opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet helt eller delvist, og om der på den baggrund kan fastsættes bidrag fra den ene forælder til den anden.