Registreret partnerskab, hvor B havde adopteret Ms insiminerede tvillinger D1 og D2. Mfik ikke medhold i påstand om at kunne flytte til udlandet med børnene, der var 6 år, TFA 2008/463 ØLD

Registreret partnerskab, hvor B havde adopteret Ms insiminerede tvillinger D1 og D2. Mfik ikke medhold i påstand om at kunne flytte til udlandet med børnene, der var 6 år, TFA 2008/463 ØLD

Det fremgår af sagen at M stammer fra et andet nordisk land, hvortil hun havde en sådan tilknytning, at hun ønskede at flytte dertil med børnene.

Der forelå en børnesagkyndig undersøgelse, der grundlæggende konkluderede, at børnene trives godt, og at begge har formået at varetage såvel den almene som mere psykologiske og pædagogiske omsorg for børnene godt (tryghed, kærlighed, anerkendelse, stimulation og opdragelse).

Det fremgår endvidere af sagen, at M efter bruddet med B var i gang med andet fastere parforhold, hvilket dog ikke i præmisserne tillægges betydning.

Byrettens begrundelse:

Indledningsvis bemærkes, at der mellem parterne er enighed om, at retten skal tage stilling til spørgsmålet om forældremyndighed og spørgsmålet om, hvor børnene skal have bopæl.

Efter parternes forklaringer, der understøttes af indholdet og konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse, lægger retten til grund, at begge parter har gode forældreevner.

Efter § 11 i forældreansvarsloven kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde.

Da retten ikke finder det godtgjort, at der foreligger tungtvejende grunde til, at den fælles forældremyndighed bør ophæves, tages sagsøgers principale påstand om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves, ikke til følge.

Efter indholdet og konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse har børnene en sådan tilknytning til begge forældre og deres skolemiljø, at det vil være en belastning for dem at skulle flytte til – – -.

Det har imidlertid ikke været muligt at få parterne til at indgå en aftale, hvorefter børnene får bopæl hos sagsøger, og der indgås aftale om en deleordning, idet parterne alene har kunnet nå til enighed om, at børnene skulle have bopæl hos sagsøger, hvorimod de ikke har kunnet nå til enighed om indholdet af en deleordning.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningen om den deleordning, der har fungeret siden sommeren 2005, hvorefter børnene har været 9 dage hos sagsøger og 5 dage hos sagsøgte, finder retten det bedst for børnene, at de får bopæl hos sagsøger. Sagsøgers subsidiære påstand om, at den fælles forældremyndighed over børnene fortsætter, således at børnene får bopæl hos sagsøger, tages herefter til følge i medfør af forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Landsrettens begrundelse.

Indstævntes endelige påstand for landsretten svarer til indstævntes principale påstand for byretten. Uanset tidspunktet for fremkomsten af indstævntes påstandsdokument finder landsretten herefter henset til sagens karakter, at påstanden kan tages under pådømmelse.

Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring blandt andet, at begge forældre vurderes at have gode forældreevner, og at de begge må antages at kunne varetage den almene omsorg for børnene fuldt ud betryggende og godt. Endvidere fremgår det, at børnene har en sådan tilknytning til begge forældre og deres skolemiljø, at det vil være en belastning for dem at skulle flytte til – – -. Det er dog omvendt vurderingen, at børnene vil kunne magte en sådan flytning, idet de har gode ressourcer.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder den børnesagkyndige erklæring og oplysningerne om A’s forhold, finder landsretten henset til X og Y’s hidtidige opvækst, at det vil være bedst for dem, der i maj 2007 begyndte i SFO ved deres nuværende skole på – – -, at de har bopæl hos B.

Landsretten tager herefter indstævntes påstand til følge.

Kommentar:

Sagen er unægtelig vanskelig at rubricere i tidens trends.

Man kan dårligt kalde det en kønspolitisk afgørelse, da begge forældre er kvinder.

Man kan næppe heller påstå, at den følger en anden af tidens trends, der tillægger biologien afgørende vægt, fordi børnene kommer til at bo hos den ikke biologiske forælder.

Tilbage bliver så –  måske –  endnu engang, at børn ikke kan flyttes. For at vurdere det, synes jeg at man savner nærmere oplysning om, til hvilket land (hvor langt) M har tænkt sig at flytte. Der er altså forskel på Nordkap og Malmø.

Endelig er der den mulighed, som jeg håber er rigtig: nemlig at man har lagt vægt på de konkrete børns konkrete omstændigheder og forhold til omsorgspersonerne. Den børnesagkyndige erklæring kunne – måske – tyde på det.

I så fald er intet så galt, at det ikke er godt for noget.

Viggo Bækgaard