Parternes konfliktniveau førte til, at det vil være bedst for 10-årige A, at M fortsat havde eneforældremyndighed, TFA 2009/83 VLD

Parternes konfliktniveau førte til, at det vil være bedst for 10-årige A, at M fortsat havde eneforældremyndighed, TFA 2009/83 VLD

Byrettens begrundelse:

 

Det fremgår af sagens oplysninger at parterne tidligere har tvistet om skolevalg for A, og at denne tvist aktuelt er fornyet, da han har et tvungent skoleskift ved afslutningen af skoleåret 2007/2008. Det fremgår tillige, at parterne har store uoverensstemmelser om daglige spørgsmål, som A inddrages i, og at de senest har haft en tvist om udlevering af A’s pas, der måtte løses ved bistand fra fogedretten.

 

Retten finder på dette grundlag, at parterne har et sådant konfliktniveau om væsentlige spørgsmål, at dette overskygger det eventuelt positive for barnet ved en fælles forældremyndighed. Der foreligger derfor tungtvejende grunde til ikke at etablere fælles forældremyndighed over barnet, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 11.

 

På denne baggrund finder retten det bedst for barnet, at forældremyndigheden alene er hos M, jf. forældreansvarslovens § 4, hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Også efter oplysningerne for landsretten tiltrædes det, at der som følge af de forhold, der er anført af byretten, er tungtvejende grunde til, at der ikke skal være fælles forældremyndighed mellem parterne.

 

Landsretten stadfæster derfor dommen.

 

Der spores i de nyere domme en tydelig tendens til, at parterne virkelig skal kunne samarbejde for at få fælles forældremyndighed.

Hvis tendensen holder, er det opmuntrende generelt, men det kan svække styrken hos dem, der faktisk ønsker en lovændring mod tvungen fælles forældremyndighed. Øksen hænger der jo som en trussel.

Men det er ikke ”ubetinget gratis” at stikke en kæp i hjulet hele tiden.

Viggo Bækgaard