Overvåget samvær i en 3-måneders periode, hvor Familieretshuset fastsætter tidspunkter, varighed og sted, TFA 2020/269 ØLD
Byrettens begrundelse:
F har aldrig boet sammen med B, der fylder 3 år den … 2017. Det er mere end 1 år siden, B sidst havde samvær med F.
Herefter og navnlig under hensyn til B’s alder og den forholdsmæssigt lange adskillelse finder retten, at samvær af hensyn til B’s bedste forudsætter, at der i hvert fald i en opstartsperiode er en tryghedsskabende person til stede, som B kender godt og er tryg ved. Dette gør sig også gældende, selvom samværet er overvåget.
Det må efter de foreliggende oplysninger – herunder parternes forklaringer og oplysningerne i Københavns Vestegns Politis afgørelse af 9. juli 2019 – lægges til grund, at der siden februar 2019 har været et meget højt konfliktniveau mellem parterne, og at F i forbindelse hermed er meddelt et tilhold mod at kontakte M.
Der foreligger ikke oplysninger om andre personer end M, som B kender godt, og som vil kunne fungere som tryghedsskabende person under samvær i en opstartsperiode.
Retten finder derfor efter en samlet vurdering, at det er bedst for B, at der for tiden ikke fastsættes samvær mellem B og F, jf. forældreansvarslovens § 21, jf. § 4.
Konklusion byretten: M’s påstand om frifindelse tages til følge, således at der ikke fastsættes samvær mellem B, født den … 2017, og F.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part, men skal erstatte statskassen udgifterne til den for dem hver især beskikkede advokat
Landsrettens begrundelse:
Det er udgangspunktet i forældreansvarsloven, at et barn har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, alt under hensyntagen til, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 4. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer og oplysningerne om henholdsvis parterne og B, finder landsretten ikke grundlag for at anse det for at være bedst for B, at der ikke fastsættes samvær mellem F og B.
B er fyldt 3 år i … 2020 og har ikke haft kontakt med F siden februar måned 2019. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne om F’s adfærd i forbindelse med parternes brud finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte samvær i overensstemmelse med F’s påstand.
Landsretten finder det efter de foreliggende oplysninger bedst for B, at der i en periode fastsættes overvåget samvær mellem ham og F. Landsretten bestemmer derfor, at der i en periode på 3 måneder skal gennemføres overvågede samvær mellem F og B som nærmere bestemt nedenfor. Når de overvågede samvær er blevet gennemført, og overvågeren har afgivet rapport om forløbet af de overvågede samvær, afgøres spørgsmålet om fremtidigt samvær, herunder eventuelt ikke overvåget samvær, i givet fald af Familieretshuset/Familieretten, medmindre parterne selv indgår aftale om samvær.
Kommentar.
Der foreligger flere afgørelser fra Østre Landsret gennem de seneste måneder, hvor landsretten træffer bestemmelse om overvåget samvær i en periode.
Ved gennemlæsning af dommene sidder jeg med en oplevelse af, at landsretten i virkeligheden efterspørger et grundigere oplysningsniveau og har den opfattelse, at orakelsvaret skulle findes i overvågede samvær.
Jeg kan sagtens forstå en tankegang, som går ud på, at der er behov for bedre oplysning.
Men det forekommer ærlig talt ret underligt, at man ikke har lagt vægt på et regulært polititilhold. Landsrettens afgørelse er med ret stor tydelighed brænde til et opblussende bål.
Uden noget kendskab til sagen udover referatet i TFA forekommer det virkelig usandsynligt, at så lille et barn vil profitere af et samvær i en situation, hvor konfliktniveauet er så tårnhøjt, som det ser ud til at være.
Efter min vurdering burde man i stedet have gennemført egentlig børnesagkyndig undersøgelse og måske forældreevneundersøgelse.
Viggo Bækgaard