Ophævelse af samvær, da F var dømt for grov vold, TFA 2020/80 ØLD
Statsforvaltningens begrundelse (marts 2019):
Vi har lagt afgørende vægt på oplysningerne om, at F er dømt for vold adskillige gange, tiltalt for vold og ulovlig tvang mod M, samt har fået et tilhold mod at kontakte M og B.
Vi har lagt vægt på Bs alder.
Vi finder, at B skal skærmes [for] vold og højt konfliktniveau.
Vi mener derfor, at det vil være bedst for B, at samværet ophæves.
Byrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at parterne har et meget højt konfliktniveau, og at F ved dom af 27. april 2015 er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 245.
På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til andet resultat, end hvad Statsforvaltningen har anført i deres begrundelse, stadfæster familieretten afgørelsen, jf. forældreansvarslovens §§ 4, 4a og 5.
Landsrettens begrundelse:
Statsforvaltningens afgørelse af 27. marts 2019 er truffet, inden § 4 a i forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. april 2019. Landsretten finder, at Statsforvaltningens afgørelse er truffet på grundlag af saglige og tilstrækkelige oplysninger.
I medfør af forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, som også finder anvendelse på verserende sager, skal en person, der er dømt for bl.a. grov vold, ikke have samvær med sit barn, med mindre det er bedst for barnet. Ved helhedsvurderingen af, om undtagelsesmuligheden kan finde anvendelse i den foreliggende sag, finder landsretten, at der må lægges afgørende vægt på, at F’s dom for grov vold ikke ligger en længere årrække tilbage. Der må endvidere lægges afgørende vægt på, at F har udvist en sådan adfærd, at Københavns Vestegns Politi i januar 2019 har meddelt ham tilhold mod at kontakte M og B.
Landsretten tiltræder, at B’s alder og hensynet til at skærme hende for vold og et højt konfliktniveau taler imod en opretholdelse af det aftalte samvær. På den baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, og tilsidesætte afgørelsen om, at samværet ophæves, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
Med denne begrundelse stadfæster landsretten familierettens dom.