Ophævelse af fælles forældremyndighed og forældremyndigheden tillagt M. Fastsættelse af overvågede samvær i en periode, hvorefter F kan ansøge om yderligere samvær, TFA 2021/220 ØLD
Byrettens begrundelse:
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at konfliktniveauet mellem parterne er meget højt, og at parternes kommunikation og samarbejde om børnene ikke fungerer og ikke har gjort det siden samlivsophævelsen. På den baggrund finder retten, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om B1, B2 og B3 i forhold til børnenes bedste, og at det derfor er bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det herefter bedst for B1, B2 og B3, at forældremyndigheden tillægges M alene.
Børnene har under børnesamtalen udtrykt et stærkt ønske om at bo hos deres mor. Herefter, og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten, at det vil være bedst for B1, B2 og B3 at de har bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Børnene har under børnesamtalen givet udtryk for, at de er bange for deres far, og at de ikke vil se ham. Børnene har begrundet dette med, at far råber og slår.
Retten finder herefter ikke, at børnene skal have samvær med F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder af de grunde, som familieretten har anført, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed over B1, B2 og B3, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
B1, B2 og B3 har siden ophævelsen af parternes samliv i foråret 2019 opholdt sig hos M. Alle tre børn har i forbindelse med børnesamtaler afholdt i oktober 2020 givet udtryk for, at de fortsat ønsker at bo hos deres mor. Det må efter de foreliggende oplysninger, herunder de seneste udtalelser fra børnenes skole og daginstitution, lægges til grund, at børnene aktuelt trives. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at det er bedst for børnene, at forældremyndigheden tillægges M alene, jf. forældreansvarslovens § 11, 1. pkt., jf. § 4.
Da den fælles forældremyndighed ophæves, er der ikke anledning til at træffe afgørelse om børnenes bopæl, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Efter en samlet vurdering af børnenes forhold, herunder indholdet af Familieretshusets rapport vedrørende overvåget samvær i juni 2020, finder landsretten, at det er bedst for børnene, at der fastsættes samvær mellem dem og F, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, og § 21. Samværet skal indtil videre fastsættes som overvåget samvær af to timers varighed hver 14. dag. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær. Der udarbejdes rapport om hvert samvær. Samværet fastsættes for tre måneder. Herefter vil F skulle ansøge Familieretshuset om fastsættelse af yderligere samvær, medmindre parterne forinden har indgået aftale om samvær.
Resultat: Eneforældremyndighed til M. Samvær på følgende måde: Overvåget samvær af to timers varighed hver 14. dag. Samværet fastsættes for tre måneder. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær. Der udarbejdes rapport om hvert samvær. (Børnene er født i 2010, 2012 og 2013).
Kommentar:
Jeg læser dommen på en formiddag, hvor jeg om et par timer skal i landsretten med en sag, der på mange måder ligner denne – og hvor jeg repræsenterer M.
Derfor gemmer jeg min kommentar til eventuel procedure i eftermiddag.
Men hvis man sammenholder med tidligere kommentarer på lignende sager, vil det næppe overraske, at jeg finder dommen ”mærkelig”.
Skal nok kommentere senere, når dagens sag er overstået.
Viggo Bækgaard
21. maj 2021