Ophævelse af fælles forældremyndighed for B1 på 6 år og B2 på 7år. Forældremyndigheden tillagt M. Fastsættelse af samvær, TFA 2020/361 ØLD
Byrettens begrundelse:
Begge forældre har forklaret, at de ikke kan samarbejde, og at det er den anden forælder, der er årsagen til det mangelfulde samarbejde. Det fremgår af sammenfatningen af den børnesagkyndige undersøgelse, at forældrene ved undersøgelsen viser, at de er ude af stand til at samarbejde, samt at det høje konfliktniveau kunne være med til at pege på, at forældremyndigheden kunne tillægges den ene forælder i en periode, for at få ro på situationen, så børnene ikke lider mere skade. Retten finder derfor ved såvel forældrenes forklaringer som ved den børnesagkyndige undersøgelse, at hensynet til børnene entydigt taler for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fortsat fælles forældremyndighed.
Herefter, og da sagsøgeren efter en samlet vurdering af både oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse og sagens øvrige oplysninger må anses for den mest rolige af forældrene og bedst formår at samarbejde med dem, der er omkring børnene, finder retten det bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden tillægges sagsøgeren alene, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.
For så vidt angår samvær, finder retten under iagttagelse af forældrenes konfliktfyldte forhold sammenholdt med oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse, hvorefter en deleordning ikke vil være godt for nogen af børnene, at der ikke er grundlag for en 7/7-samværsordning for nogen af børnene. For at tilgodese den børnesagkyndige undersøgelses gengivelse af B2’s ønske om alenetid med faderen og B1’s savn efter moderen, når hun ikke er på samvær hos moderen, men under samtidig hensyntagen til undersøgelsen anbefaling om, at B1 følger B2 i så stor udstrækning som muligt, finder retten det inden for parternes påstande om løbende samvær og ferie/helligdagssamvær m.m. bedst for børnene, at der etableres en samværsordning for børnene som beskrevet nedenfor, jf. forældreansvarslovens §§ 19 og 21, jf. § 4.
Konklusion byretten:
Ene forældremyndighed til F.
B2, født …2013 12-2-ordning.
B1, født … 2014, 10-4 ordning
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, tiltrædes det, at det må anses for bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges F, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten endvidere, at børnene skal have samvær med M som fastsat af familieretten dog med den ændring, at samværet i forbindelse med jul og nytår fastsættes således, at begge børn har samvær med M i lige år fra den 27. december kl. 12.00 til institutions-/skoletids begyndelse første dag efter juleferien og i ulige år fra institutions-/skoletids ophør sidste skoledag før jul til den 27. december kl. 12.00. Landsretten bemærker herved, at begge parter har påstået samvær i forbindelse med jul og nytår fastsat i videre omfang end det af familieretten fastsatte, og at samværet herefter findes mest hensigtsmæssigt at kunne fastsattes som netop anført.
Landsretten stadfæster herefter familierettens dom med den nævnte ændring vedrørende begge børns samvær med M i forbindelse med jul og nytår.
Konklusion landsretten.
Som i byretten. Lidt ændringer i feriesamværet, som ikke beskrives detaljeret her.