Om kontaktbevarende samvær, TFA 2021/167 VLD

Om kontaktbevarende samvær, TFA 2021/167 VLD

Byrettens begrundelse:

Som sagen er oplyst, foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, der gør, at det standardiserede midlertidige kontaktbevarende samvær kan fraviges i denne sag.

På denne baggrund og da familieretten i øvrigt er enig i Familieretshusets resultat og begrundelse herfor, stadfæster familieretten Familieretshusets afgørelse.

Landsrettens begrundelse:

Det lægges efter det oplyste til grund, at F har haft samvær med B, siden parterne ophævede samlivet i april 2017, og indtil M afbrød samværet i marts 2020.

Det lægges endvidere til grund, at parterne, siden M flyttede fra København til Jylland i august 2019, har aftalt et samvær, der er anderledes end det samvær, som blev fastsat af Familieretshuset den 8. april 2019, og at F ikke havde et grundlag for at få tvangsfuldbyrdet aftalen.

Der er ikke oplysninger i sagen, der skaber begrundet tvivl om, at det er bedst for B at der også fremover er en løbende kontakt med F, som hun hidtil har haft en jævnlig kontakt med.

Formålet med det standardiserede minimumssamvær er, at der hurtigt kan træffes en afgørelse, som sikrer en vis kontakt under samværssagen mellem barnet og den forælder, der ansøger om samvær. Derved undgås, at sagsbehandlingen trækker ud på grund af detaljerede drøftelser om omfanget og placeringen af et midlertidigt samvær, og at formålet med en midlertidig afgørelse dermed forspildes.

B er i dag 10 år. Når barnet er over 7 år, er det standardiserede minimumssamvær ifølge bekendtgørelse nr. 299 af 20. marts 2019 § 8, stk. 2, nr. 4, hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17. Dette kan efter stk. 3 fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Særligt under hensyn til den aftale om samvær, som parterne ubestridt har praktiseret siden august 2019, og hvor B ikke har overnattet hos F, finder landsretten, at særlige omstændigheder kunne have begrundet, at udgangspunktet i det standardiserede minimumssamvær kunne fraviges, således at det midlertidige kontaktbevarende samvær blev fastsat i overensstemmelse med den hidtidige aftale. Der er herved også lagt vægt på, at det er F, der har et ønske om, at det midlertidige kontaktbevarende samvær fastsættes i mindre omfang end det standardiserede samvær.

Under hensyn til den tid, der nu er gået, siden B sidst har haft samvær med F, finder landsretten, at sagen skal hjemvises til Familieretshuset med henblik på fastsættelse af midlertidigt samvær i medfør af forældreansvarslovens § 29.

(Resultat: Familierettens dom ophæves, og sagen hjemvises til Familieretshuset med henblik på fastsættelse af midlertidigt samvær.)