Om fuldbyrdelse af samvær efter aftale, der kun delvis er overholdt, TFA 2020/236 ØLK

Om fuldbyrdelse af samvær efter aftale, der kun delvis er overholdt, TFA 2020/236 ØLK

Byrettens begrundelse:

Parterne har indgået aftale om samvær på et retsmøde 12. juli 2019 i Retten i Nykøbing Falster. F skal efter aftalen have samvær med B fredag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 18.00, lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 18.00 og mandag i lige uger fra kl. 15.00 til kl. 18.00.

På baggrund af parternes forklaringer lægger retten til grund, at F efter indgåelsen af aftalen om samvær 12. juli 2019 har haft samvær med B fredag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 18.00 og lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 18.00, men ikke mandag i lige uger fra kl. 15.00 til kl. 18.00. Samværet er således ikke praktiseret i overensstemmelse med den indgåede aftale om samvær af 12. juli 2019, der derfor anses for bortfaldet.

Idet parternes nye aftale om samvær på baggrund af sagens oplysninger ikke indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, afvises sagen, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt., jf. § 478, stk. 1, nr. 3.

Landsrettens begrundelse:

Parterne indgik den 12. juli 2019 et forlig ved Retten i Nykøbing Falster, hvorefter B har samvær med F fredag og lørdag i lige uger fra kl. 10-18 og mandag i lige uger fra kl. 15-18.

Der er enighed om, at hverdagssamværet, mandag i lige uger, ikke har været overholdt, idet B ikke er blevet udleveret til samvær som forudsat.

F har i den forbindelse anført, at dette alene skyldes, at M er flyttet. M har forklaret, at hun i en række tilfælde ikke har udleveret B til samvær, idet der hver gang har været en konkret begrundelse for at undlade dette.

M har forklaret, at hun er tilfreds med den nuværende ordning om samvær, hvorefter der er samvær fredag og lørdag i lige uger. Hun ønsker ikke, at aftalen skal ændres.

Landsretten finder, at der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at fastslå, at det forhold, at hverdagssamværet ikke har været overholdt, indebærer, at aftalen helt eller delvist kan anses for bortfaldet. Det bemærkes, at begge forældre har ansvaret for, at samværet gennemføres, og at det er til B’s bedste, at samværet med F opretholdes.

Der er således grundlag for at fremme sagen, og landsretten hjemviser derfor sagen til fortsat behandling ved familieretten.