Om fri proces til en del af en forældreansvarssag, TFA 2022/251 ØLK

Om fri proces til en del af en forældreansvarssag, TFA 2022/251 ØLK

Byrettens begrundelse: (Helsingør)

Retten bemærkede, at F ifølge redegørelsen fra Familieretshuset ses dels at have en påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, dels en påstand om ændring af bopælen for B2 og B1. Retten går ud fra, at parterne har aftalt, at børnene har bopæl hos deres mor, og at spørgsmålet om bopælen derfor – som anført af Familieretshuset – er en påstand om ændring af en aftale om bopælen, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 2.

Retten har kompetence til at meddele fri proces i en sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed og i en sag om samvær, jf. retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 2.

Retten har derimod ikke kompetence til at meddele fri proces i en sag vedrørende ændring af en aftale om bopælen efter forældreansvarslovens § 17, stk. 2. Dette følger af retsplejelovens § 327, stk. 2, nr. 3.

Retten afsagde herefter følgende Kendelse:

Da retten alene har kompetence til at meddele fri proces i en del af sagen, bestemmes

Retten meddeler F fri proces til de dele af sagen, der vedrører spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed og om samvær.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten bemærker, at familierettens kendelse – hvormed F blev meddelt fri proces til en sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed og en sag om samvær – må forstås således, at familieretten med henvisning til retsplejelovens § 327, stk. 2, nr. 3, har afvist at behandle ansøgningen om fri proces til den del af sagen, der vedrører spørgsmålet om børnenes bopæl. Kæremålet angår alene spørgsmålet, om familieretten med rette har afvist ansøgningen om fri proces til sagen om bopæl.

Det følger af retsplejelovens § 327, stk. 1, 1, nr. 2, at fri proces kan gives bl.a. til en sag i 1. instans om barnets bopæl. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3, gælder dette dog bl.a. ikke sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller afgørelse om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven.

F anmodede den 16. august 2021 Familieretshuset om bopælen for børnene. Denne anmodning er nu blevet indbragt for familieretten, hvor F som sagsøger har nedlagt påstand om bl.a., at børnene skal have bopæl hos ham.

Det fremgår af sagens oplysninger, at F og M ophævede samlivet for i hvert fald seks år siden. Der blev i forbindelse med samlivsophævelsen ikke indgået nogen skriftlig aftale om børnene B1 og B2’s bopæl. Der skete i forbindelse med samlivsophævelsen eller i den efterfølgende periode indtil Familieretshusets afgørelse af 9. december 2021 heller ikke nogen ændringer i registreringen af børnenes bopæl i Det Centrale Personregister. F har i sit kæreskrift anført, at børnene i denne periode havde samvær med ham i en 7/7-ordning. Af Familieretshusets afgørelse af 23. september 2021 fremgår også, at der – efter at den praktiserede 7/7-ordning var blevet afbrudt den 19. august 2021 – blev fastsat midlertidigt kontaktbevarende samvær med F.

Henset til navnlig, at børnenes bopæl i Det Centrale Personregister forblev uændret efter samlivsophævelsen, og at parterne i en ikke ubetydelig årrække praktiserede en ordning, hvorefter F havde samvær med børnene efter en 7/7-ordning, finder landsretten, at B1 og B2 i nævnte periode må anses for at have haft bopæl hos M, og at børnenes bopæl var baseret på en aftale mellem parterne herom.

Herefter, og da der ikke kan gives fri proces efter retsplejelovens § 327 til en sag om ændring af en aftale om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven, stadfæster landsretten familierettens kendelse i det omfang, den er påkæret.

Kommentar:

Min umiddelbare kommentar er ”NÅ”. Jeg prøver at spørge i mit faglige netværk, hvilken praktisk betydning det har for henholdsvis advokat og part.

Viggo Bækgaard

2. september 2022