M’s misbrugsproblemer kunne ikke føre til ophør af fælles forældremyndighed – dissens, TFA 2008/572 VLD

Byrettens begrundelse:

 A har bopæl hos sagsøgeren F, der på mange punkter er i stand til at varetage omsorgen for A og tilgodese A’s behov. Sagsøgeren samarbejder positivt og godt med familiekonsulent med henblik på at tilgodese A’s særlige behov. Det er gået tiltagende bedre med A, efter han har fået ophold hos sagsøgeren. Det er således bedst for A, at sagsøgeren er hans primære omsorgsperson, og at A har bopæl hos sagsøgeren.

Uanset at sagsøgte stadig har brug for behandling for sit misbrug, er der ikke, således som forholdene er på nuværende tidspunkt, tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Der er herved lagt vægt på, at sagsøgte har indset og accepteret, at det er bedst for A, at han bor hos sagsøgeren, og at sagsøgeren varetager den daglige omsorg for A.

Landsrettens begrundelse:

Dommerne Lisbeth Parbo og Jonas Tei udtaler:

Bortset fra spørgsmålet om M’s samvær med A er der ikke uenighed om væsentlige beslutninger om A’s forhold, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.

Samværsspørgsmålet må antages at være uafhængigt af, om den fælles forældremyndighed ophæves eller ej. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at der ikke er tungtvejende grunde for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.

Dommer Peter Buhl udtaler:

Efter det oplyste om M’s misbrugsproblemer, forløbet i forbindelse med den verserende samværssag og en samlet bedømmelse af parterne og deres forhold finder jeg, at tungtvejende grunde taler for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11. Jeg stemmer derfor for at tage F’s påstand til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen.