Min datter på 12 er flyttet til sin far.

Min datter på 12 er flyttet til sin far.

Jeg har et kæmpe spørgsmål og håb for fremtiden.

Min datter på 12 ønskede at flytte i for næsten et år siden. Jeg så hende første gang til jul. Ellers ingen kontakt.  Jeg havde et kæmpe godt samarbejde med min ex, men det er totalt gået i stå.

Jeg har foreslået at hun kommer min en gang i måneden. Så får jeg af vide af min ex, at jeg skal lade vores datter selv bestemme, da jeg ellers mister hende for evigt.

I går oplevede jeg, at hun havde lagt noget op på Snapchat, der ligner, at hun havde skåret i sig selv. Det ser jeg kl 01. Ren bekymring /bange ringer jeg til ham, og han går ind og ser, at alt er ok.

Han begynder at råbe, at jeg var totalt sindssyg i hovedet og lægger på.

Jeg har nu skrevet, at det ikke er ok, og at hvis vi ikke kan finde ud af det, må det gå igennem statsforvaltning.

For jeg er bange, at jo længere tid, der går, jo mere mister jeg hende og ved ikke, hvordan og hvornår, jeg ser hende igen.. Håber at i har nogle gode råd til  hvad og hvordan jeg skal gøre, så jeg ikke mister min elskede pige. På forhånd tak.

Mvh Lonny

Kære Lonny.

Noget af det rigtig svære ved spørgsmål af denne type er, at fortællingen rejser en række tillægsspørgsmål.

For eksempel er det første, der slår mig, når jeg læser dit spørgsmål, hvad forklaringen er på, at pigen for et år siden og altså som 11-årig ”vælger” at flytte.

Så kan jeg jo sætte mig til at gætte inde i mit hoved.

På det tidspunkt var hun jo allerhøjest præ-teenager. Det er ikke helt der, hvor de virkelig bliver selvstændige og ”vanskelige”. Massivt pres fra den anden forælder kan være en forklaring. For ”streng” opdragelse og for få rettigheder (friheder) fra din side kan være en anden.

Uanset hvad er det rigtig svært med et barn i den aldersgruppe. Fra 12 år og fremad bliver det kun værre, kan jeg ”trøste” dig med.

Husk, at jeg ikke er psykolog og derfor udtaler mig på et ret tyndt erfaringsgrundlag.

Min fornemmelse siger mig, at noget er gået galt for dig, allerede da hun besluttede sig for at flytte. Far har ret åbenlyst ”grebet” chancen. Om det er ”hævn” fra din tidligere adfærd, kan jeg af gode grunde ikke ane noget om.

Det er under alle omstændigheder ikke sundt for en pige i den alder at blive isoleret fra den ene forælder.

Mit råd er først og fremmest, at du skal grave dybt ned i din sjæl for at forstå årsagen til, at I er nået dertil, hvor I er. Derudover skal du forsøge at etablere en dialog med faren.

Endelig tænker jeg, at det også er vigtigt at forsøge at få en dialog med pigen. I den alder er de jo med på alt moderne teknik. Snapchat fortæller du. Sikkert også på facebook. Prøv at komme i dialog med hende – selvfølgelig ikke i det offentlige rum men på messenger eller mail.

Kan du ikke rigtig komme i gang, er det en god ide at henvende dig i Familieretshuset. Men det er jo håbløst tidsmæssigt i øjeblikket.

Håber på det bedste for dig og din datter

Viggo Bækgaard