M var via krisecenter flyttet fra København til Jylland. Fuld forældremyndighed over 12-årig P ophævet og tillagt F på grundlag af fyldige udtalelser og en børnesagkyndig undersøgelse. Fuldbyrdelsesbestemmelse i byretsdommen, TFA 2014/356 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering finder retten, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om D’s forhold til D’s bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, sidste pkt. Retten har herved lagt vægt på, at M i marts 2013 flyttede på krisecenter med D og herefter valgte at bosætte sig i [Jylland] og melde D i skole i [Jylland], fordi M efter sin forklaring var bange for F, at M under sagen har haft et stærkt ønske om, at hendes opholdssted og D’s skole ikke blev oplyst overfor F, og at M under sagen har fastholdt, at F’s samvær med D skal være overvåget.
Spørgsmålet er herefter, om det er bedst for D, at forældremyndigheden tillægges F eller M alene, jf. forældreansvarslovens § 4.
Efter en samlet vurdering af forældrenes forhold, således som disse er blevet belyst særligt gennem forklaringerne, den børnesagkyndige undersøgelse, erklæringerne fra parternes læge og skoleudtalelserne, finder retten, at det er bedst for D, at forældremyndigheden over hende tillægges F alene, jf. forældreansvarslovens § 4.
Af hensyn til D tager retten påstanden om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2, til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at afholde en samtale med D eller indhente yderligere erklæringer.
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor dommen.
kommentar:
Det er afgjort en dom, som man på mange måder kan blive klog af at læse i sin helhed. Dommen fylder 9 sider i TFA. Det er meget usædvanligt.
Selv om det antydes i domshovedet, at flytning fra Sjælland til Jylland var et tema, får man ikke ved læsning af dommen det indtryk, at flytteproblematikken har fyldt afgørende meget hos dommerne.
Jeg prædiker i en uendelighed, hvor vigtigt det er at få relevante oplysninger indhentet. Jeg prædiker også, at der alle steder er en udpræget berøringsangst fra omverdenen til at fortælle, hvad de ser.
I denne sag er der indhentet udtalelser fra den praktiserende læge, som har haft familien (F, M og P) som patient i en årrække. Lægeudtalelserne er exorbitant fyldigt refereret i dommen. Vi er vant til få intetsigende udtalelser, hvis læger bliver spurgt.
Udtalelsen fortæller ret entydigt, at mor har en række problemer gennem mange år.
Desuden refereres en også usædvanlig lang skoleudtalelse med stort set samme hovedkonklusion.
Endelig har der været gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, som når til samme konklusion.
Sagen virker således ualmindelig veloplyst og undersøgt i alle ender og kanter.
M udtalte under forklaring i byretten, at hun ønskede, at Ps samvær med F skulle starte som overvåget samvær. Det forhold bliver nævnt som et blandt mange i byrettens begrundelse men har næppe vægtet selvstændigt tungt.
Uden kendskab til sagen fra andet end TFA sidder jeg med en oplevelse af, at det uanset Ms flytning ville være endt med bopæl hos F.
Viggo Bækgaard