M taget i forvaring, da hun ikke ville oplyse Bs opholdssted, TFA 2013/33 ØLK
Fogedrettens begrundelse:
Fogedrettens afgørelser om tvangsfuldbyrdelse af 23. marts 2012 og 20. april 2012 er den 7. juni 2012 stadfæstet af Østre Landsret.
M påberåber sig stedse en optrapning i forhold til F’s samvær med B1 og B2. Sagen har haft et ualmindeligt langstrakt forløb. Alle forsøg på at finde en mindelig løsning er blevet afvist af M. Herefter, og da M nægter at oplyste opholdsstedet for B1 og B2, tages hun i forvaring, indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysningspligt, jf. retsplejelovens § 497, stk. 2.
Derfor bestemmes:
M tages i forvaring ved politiets foranstaltning, indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysningspligt vedrørende opholdssted for B1 og B2, dog ikke ud over 6 måneder.
Advokat Christine la Cour kærede kendelsen til retsbogen med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning. – – –
Fogeden besluttede, at kæren ikke tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.
Landsrettens begrundelse:
Da kærende har været hensat i forvaring i henhold til den påkærende kendelse fra den 22. juni 2012 kl. 15:35 til den 27. juni 2012 kl. 14:00, finder landsretten, at kærende har retlig interesse i at kære afgørelsen, jf. UfR 2005.420 V. Indkæredes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Landsretten er enig i fogedrettens afgørelse og begrundelsen herfor.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.
Kommentar:
Der er en række eksempler på tilsvarende afgørelser.
Viggo Bækgaard