M fortsat eneforældremyndighed over 5-årig udviklingshæmmet D, da brug for ro, tryghed og forudsigelighed og da uoverensstemmelserne ikke sandsyliggør enighed om fælles beslutninger, utrykt Vestre Landsret 11. marts 2009

M  fortsat eneforældremyndighed over 5-årig udviklingshæmmet D, da brug for ro, tryghed og forudsigelighed og da uoverensstemmelserne ikke sandsyliggør enighed om fælles beslutninger, utrykt Vestre Landsret 11. marts 2009

5-årig D diagnosticeret som psykisk udviklingsforstyrret uden specifikation. Er i et notat betegnet som et sart og følsomt barn, der ængstes ved nye situationer.

 

Der har været store kommunikative problemer omkring samværet. Udviklingen i samværet synes dog positiv.

 

Parterne er uenige om, i hvilket omfang, der er kommunikeret og dermed givet oplysninger til F om D.

 

Rettens begrundelse:

 

Udgangspunktet for forældreansvarsloven er nu fælles forældremyndighed.

Efter resultatet af bevisførelsen, herunder beskrivelserne af Ds forhold i perioden 2004-2008, kan det lægges til grund, at der er tale om et barn med ganske særlige medfødte vanskeligheder. Det er beskrevet som et fundamentalt behov, at der til stadighed er ro, tryghed og forudsigelighed omkring D.

Efter rettens opfattelse tilgodeses dette gennem den stabile og vedvarende kontakt med M, som D er særdeles tæt knyttet til.

Med dette udgangspunkt findes det efter sagens bevisligheder at kunne lægges til grund, at parternes uoverensstemmelser og manglende samarbejdsevner har en ådan karakter, at de ikke i fællesskab vil være i stand til at træffe væsentlige beslutninger om barnets forhold.

Det findes herefter ikke bedst for D, at der fastsættes fælles forældremyndighed.

Efter rettens opfattelse skal der ikke herske tvivl om, at F er fuldt ud interesseret og engageret med hensyn til sin faderrelation til D, og at samværet også for hans vedkommende har været forbundet med væsentlige problemer, som han vedholdende har forsøgt at overvinde. Kontakten med D bør derfor på sigt kunne kvalificeres og udvikles således, at D får det optimale ud af samværet med sin far.

Ms frifindelse tages derfor til følge.

 

Landsrettens begrundelse:

 

D er en dreng med ganske særlige behov, og han har til stadighed brug for ro, tryghed og forudsigelighed.

Efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer, har der i en årrække været svære og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder mellem parterne i forhold til D. Der er ikke udsigt til, at samarbejdsvanskelighederne, der i forhold til D og hans særlige behov ikke er uvæsentlige, kan overvindes inden for en overskuelig fremtid.

Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, tiltrædes det, at det er bedst for D, at der ikke etableres fælles forældremyndighed.

 

kommentar:

 

Forklaringerne efterlader et indtryk af mere betydelige samarbejdsvanskeligheder, end dommen umiddelbart giver indtryk af. Der har således været fogedsager omkring samværet.

 

Jeg hæfter mig – uden at kende konkret til sagen – dels ved dommerens bemærkning om den tilsyneladende positive udvikling i samværet og i præmissernes bemærkninger om samværets betydning.

 

Det kunne være nærliggende at forestille sig, at samværene er gennemført snarere som konsekvens af fogedsystemets trussel end af en bedring af samarbejdet. Det kunne af samme årsag være nærliggende at frygte, at barnet ikke nødvendigvis får ro med afgørelsen.

 

Viggo Bækgaard