Der kunne nedlægges påstand om forældremyndighed under oprindelig bopælssag, TFA 2018/137 ØLD
Byrettens begrundelse
Det bemærkes indledningsvis, at retten har fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, og retten har derfor ikke fundet det nødvendigt at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse.
Retten har endvidere fundet, at den af M nedlagte principale påstand om forældremyndighed kan tillades og dermed tages under pådømmelse i nærværende sag, uanset at Statsforvaltningen alene har truffet afgørelse om spørgsmålet om bopæl, jf. herved princippet i retsplejelovens § 358, stk. 6.
Efter forældreansvarslovens § 11 afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene, hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke er enige om forældremyndigheden.
Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.
Afgørelsen skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.
Ved dom af 16. august 2017 fra Retten i Næstved blev F af et enigt nævningeting fundet skyldig i bl.a. voldtægt af særlig farlig karakter og under særligt skærpende omstændigheder og andet seksuelt forhold end samleje, jf. til dels forsøg herpå, efter straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 3, og sanktionen blev fastsat til fængsel i 4 år.
Dommen er anket til frifindelse. Det fremgår af dommen, at F har været varetægtsfængslet fra den 3. december 2016, og han er nu fængslet under ankesagen.
Efter M’s forklaring og på baggrund af udtalelserne fra Mødrehjælpen og – – – Kommune lægger retten til grund, at parternes forhold har været præget af konflikter, og at M har været meget psykisk påvirket heraf.
M’s forklaring om parternes forhold og F’s adfærd, der også er omtalt i de nævnte udtalelser, understøttes af konklusionen i den mentalundersøgelse af F af 10. april 2017, der blev foretaget til brug for straffesagen.
Efter parternes forklaringer lægger retten endvidere til grund, at der siden den 3. december 2016 ikke har været nogen direkte kontakt eller et samarbejde mellem parterne om deres søn.
Efter udtalelserne fra børneinstitutionen – – -, Mødrehjælpen og – – – Kommune lægger retten endelig til grund, at B er en glad dreng, der er i positiv udvikling og er alderssvarende på rigtig mange punkter, at der siden igangsætningen af pædagogisk støtte i hjemmet for M i oktober 2016 er sket skridt i den rigtige retning, at hun har fået redskaber til at styrke sit forældreskab og skabe omsorg for sine børn, og at hun er reflekteret, lydhør og villig til rådgivning og sætter børnenes behov først.
På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder rettens indtryk af parterne, finder retten efter en samlet vurdering, at der ikke er udsigt til, at parterne i overskuelig fremtid vil kunne etablere det samarbejde, som er nødvendigt for, at den fælles forældremyndighed kan fungere tilfredsstillende, ligesom F siden 3. december 2016 har været i en situation, hvor han reelt er ude af stand til at varetage forældremyndigheden eller tage del i denne.
Retten finder derfor, at tungtvejende grunde taler for at ophæve den fælles forældremyndighed, og at det bedste for B er, at forældremyndigheden overføres til M.
Landsrettens begrundelse
Landsretten finder ikke grundlag for at afvise moderens påstand om, at forældremyndigheden tillægges hende alene, jf. forældreansvarslovens § 11, uanset at sagen af Statsforvaltningen er indbragt for byretten som en bopælssag, jf. forældreansvarslovens § 17. Påstanden om, at forældremyndigheden tillægges hende alene, er fremsat for byretten ved processkrift af 17. august 2017.
Landsretten finder således ikke, at ordningen efter forældreansvarsloven, hvorefter sagen først behandles ved Statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens § 40, udelukker, at der under behandlingen af en bopælssag ved domstolene på grund af ændrede forhold tillige kan nedlægges påstand vedrørende forældremyndigheden.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der ikke hidtil har været tale om et reelt samarbejde mellem forældrene, og at der er grundlag for at frygte, at der på grund af faderens adfærd heller ikke fremover vil kunne etableres et reelt samarbejde mellem dem. På denne baggrund og i øvrigt af grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges moderen.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
kommentar:
Der er efterhånden så mange afgørelser om dette emne, at det kan undre, at advokater bliver ved med at stritte imod en samlet afgørelse.
Viggo Bækgaard