Kun indehaver af forældremyndighed kan få fogedens hjælp til udlevering af et barn (ikke en person, som havde barnet i netvæksanbringelse), TFA 2014/36 ØLK
Byrettens begrundelse:
Fogedretten finder ikke, at der er hjemmel til at tilbagegive et barn til andre end en bopælsforælder i henhold til retsplejelovens § 596, stk. 2. Fogedretten finder heller ikke, at der er grundlag for tilbagegivelse til M som forældremyndighedsindehaver, idet M efter det oplyste ikke selv kan tage vare på B, og idet en tilbagegivelse til B udelukkende vil ske med henblik på udlevering til G. Herefter afvises sagen.
Landsrettens begrundelse:
Ifølge påstanden for fogedretten skal F udlevere B til »rekvirenterne«.
Til støtte for påstanden har G og M anført, at forældremyndigheden over B tilkommer M alene, og at hun ønsker, at der skal ske fortsat anbringelse hos G.
For landsretten har G og M yderligere anført, at sagen angår det spørgsmål, om retsplejelovens § 596, stk. 2, finder anvendelse, hvor forældremyndighedsindehaveren ønsker at få barnet udleveret til netværksanbringelse. G og M har i tilknytning hertil anført, at forældremyndighedsindehaveren ville have et retskrav på at få barnet udleveret til sig, idet der er tale om en frivillig anbringelse, og da det følger af forholdets natur, at hun kan anmode om fogedrettens bistand, trods det forhold, at hun efter udleveringen vil bringe barnet i pleje.
Efter retsplejelovens § 596, stk. 1, kan besiddelseskrav som nævnt i lovens § 528 gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden >> 15 >> sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod forpligtede.
Ifølge retsplejelovens § 596, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed eller barnets bopæl.
Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag nr. 157 af 13. april 2012 fremgår, at »eller barnets bopæl« blev tilføjet, fordi det ikke i forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven havde været hensigten, at der ikke skulle være den samme retsstilling for håndhævelse af forældremyndighed og barnets bopæl. Ifølge bemærkningerne vil det efter forslaget blive muligt for en bopælsforælder med fogedens hjælp at få udleveret barnet, hvis samværsforælderen tilbageholder det.
Der er således hverken efter ordlyden af retsplejelovens § 596, stk. 2, eller forarbejderne hertil holdepunkter for, at andre end forældremyndighedsindehaveren eller, hvor der er delt forældremyndighed, bopælsforælderen kan begære og få fogedrettens bistand til en udlevering af barnet.
Landsretten tiltræder derfor, at sagen afvises for så vidt angår G.
Landsretten lægger ligesom fogedretten til grund, at påstanden for fogedretten som det mindre i det mere indeholder en påstand om, at B skal udleveres til M alene.
I et tilfælde som det foreliggende skal fuldbyrdelse ske, medmindre barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Vurderingen af, om en fuldbyrdelse vil udsætte barnets sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, bør ikke, hvis barnet har den fornødne alder og modenhed, ske, uden at barnet under en samtale har haft mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, jf. retsplejelovens § 537, stk. 2.
B er næsten 14 år, og der er ingen oplysninger om, at han ikke er alderssvarende, eller at en samtale om sagen vil være til skade for ham. Da der endvidere ikke foreligger omstændigheder, hvorefter en samtale må anses for unødvendig, burde fogedretten derfor ikke have truffet afgørelse i sagen uden at have afholdt en samtale med B.
Da B er anbragt uden for hjemmet, burde fogedretten endvidere ikke have truffet afgørelse uden forinden at have tilkaldt en repræsentant fra kommunen til at varetage B’s interesser, jf. retsplejelovens § 537, stk. 1.
Landsretten bemærker i tilknytning til det anførte, at det forhold, at barnet som følge af forældremyndighedsindehaverens helbredsmæssige forhold er anbragt uden for hjemmet, ikke i sig selv kan føre til, at fuldbyrdelse af forældremyndigheden nægtes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 6. Ved vurderingen af, om en fuldbyrdelse vil være til alvorlig fare for barnets sjælelige og legemlige sundhed, må fogedretten således i sin afgørelse blandt andet inddrage forældremyndighedsindehaverens stillingtagen til anbringelsen, barnets eventuelle synspunkter og de synspunkter, som den tilkaldte repræsentant for kommunen fremfører til varetagelse af barnets interesser.
På denne baggrund ophæver landsretten fogedrettens kendelse for så vidt angår M og hjemviser sagen til fogedretten til fornyet behandling.