Ikke udlevering til USA efter 1-årsfristen, TFA 2015/3 VLK
Byrettens begrundelse:
F og M havde ved M’s afrejse fra USA fælles forældremyndighed over D. Der er ikke holdepunkter for at antage, at F på tidspunktet for M’s afrejse havde opgivet eller ikke udøvede forældremyndigheden over børnene. Efter det oplyste lægges det til grund, at M’s udrejse med børnene dermed var en ulovlig bortførelse af børnene fra USA i henhold til børnebortførelseslovens § 10.
Fogedretten lægger videre til grund, at M rejste med begge børn den 1. oktober 2012, og at F samme dag modtog en e-mail fra hende om, at hun var rejst til Danmark og agtede at blive i Danmark. F har siden haft kontakt med D på Skype, og der ses ikke at have været noget til hinder for, at en sag om udlevering af børnene kunne have været anlagt umiddelbart efter afrejsen.
Ved ikke at have fremsendt anmodningen om udlevering til fogedretten før december 2013 kan børnebortførelseslovens § 11 finde anvendelse i denne sag, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Efter det oplyste har M i hele D’s liv været den primære omsorgsperson for D. D har endvidere i den tid, hun kan huske, levet sammen med sin lillebror S. F flyttede fra familien i april 2012, og D har ikke boet sammen med ham siden da. Hun har herefter, bortset fra korte besøg, alene haft kontakt med ham via Skype.
Det lægges efter det oplyste videre til grund, at D ikke længere taler og forstår engelsk.
Ifølge udtalelsen fra børnehaven og oplysningerne fra M er D faldet godt til i børnehave og i de nye omgivelser i øvrigt.
Under hensyn hertil og til, at M ikke vil og efter det oplyste ikke har mulighed for at rejse med til USA, vil en tilbagegivelse til F sætte D i en situation, som hun ikke bør tåle, hvorfor tilbagegivelse nægtes, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 1.
(Fogedsagen blev derfor ikke fremmet).
Landsrettens begrundelse:
Landsretten lægger til grund, at ministeriet indledte sagen på baggrund af F’s anmodning af 21. oktober 2013.
Landsretten tiltræder med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, fogedretten har anført, at fogedretten har nægtet at tilbagegive D til F, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 1 og tillige nr. 2.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.