Ikke samvær med 13-årig P, ej heller som påstået ”forsøgsvis” overvåget samvær, ØLD 17. december 2021, utrykt
Problemstilling kort: Parret har 3 børn. P1 på nu 13½ år; P2 på 15 og P3 på 21 år.
Der har ikke været samvær med de to store i en del år. Det samme gør sig gældende for P1, som sagen handler om.
Sagens baggrund og parternes påstande
Familieretshuset har den 11. september 2020 indbragt sagen for retten. Det
fremgår af Familieretshusets fremsendelse bl.a. følgende:
”M oplyser at have forældremyndigheden alene i henhold til dom.
F har søgt om fastsættelse af samvær med P1. P1 har bopæl hos M, der også har forældremyndigheden alene.
Spørgsmålet om forældremyndighed har tidligere været behandlet ved Københavns Byret og senere har både samvær og forældremyndighed været behandlet ved Retten i Lyngby.
Familieretshuset har afholdt opdelte møder med forældrene og indhentet oplysninger fra kommunen og skolen. Vi finder, at P1s perspektiv er belyst tilstrækkeligt, og vi har ikke fundet grundlag for at indkalde hende til en børnesamtale.”
Påstandene:
F har fremsat påstand om, at P1, født den i juli 2007, skal have samvær med F på følgende måde:
Familieretshuset pålægges at fastsætte 10 støttede samvær mellem P1 og F.
M fremsatte påstand om frifindelse samt om, at eventuel dom om samvær ikke kan fuldbyrdes, såfremt den ankes senest 14 dage efter dommen jfr. retsplejelovens § 480 stk. 1.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
M har forældremyndigheden alene i henhold til dom.
Der fremgår følgende af udtalelse fra skolen X den 3. september 2020:
”Udtalelse vedr. P1.
P1 går i 7.klasse på dagbehandlingsskolen X. Hun er kendt (forskellige diagnoser bl. a. knyttet til opløsning af familien ved separation eller skilsmisse. Andre belastende hændelser vedr. familien eller husstanden.) Stærkt skræmmende oplevelser.
P1 har brug for omfattende støtte til at fastholde et fagligt og socialt fokus.
Hun har i perioder brug for en afskærmet plads, hvor hun kan finde ro helt alene.
Hun kan være meget negativt stemt og kan komme i konflikter, hvor hun har brug for 1:1-guidning af en kendt voksen for at kunne mentalisere (dels forståelse af andres følelser og dels forståelse for egen rolle i konflikter) og for at finde andre måder at reagere på.
P1 er i risiko for selvskadende adfærd; hun er selvdevaluerede og kan være indelukket, trist og svær at nå, hvis ikke hun mødes af en kendt voksen, som hun er tryg ved. P1 er på den måde personafhængig og har brug for en rutine med jævnlig 1:1-tid, da hun ikke selv opsøger støtte.
P1 er præget af en egenlogik og rigiditet, som hun har brug for guidning til at nuancere.
P1s storesøster er indskrevet på X i en 1:1-foranstaltning. Det er en yderst sårbar familie, hvor mor er eneforsørger med fuld forældremyndighed, og der er traumatiske oplevelser i bagagen med far.
Familien har brug for et tæt samarbejde med skolen med vedvarende rådgivning og vejledning i takt med at pigernes problematikker udvikler og ændrer sig. Samarbejdet med familien foregår gennem mor. X har ikke haft kontakt med far. Mor og far har ligeledes ikke i kontakt om et samarbejde om P1.
Samarbejdet med M er velfungerende og kan beskrives ved at X ugentligt er i kontakt med M. Konkret har proceduren været at P1s primærlærer (kontantperson) ringer M op for at opdatere om hverdagen og eventuelle episoder eller observationer. Ved behov er kontakten hyppigere og også Xs psykolog har jævnligt kontakt med mor ift. til rådgivning og vejledning.
Familien fremstår i perioder sårbar og ramt på ressourcer. Dette gælder familiedynamikken generelt, som periodevis kan påvirkes yderligere af ydre faktorer som uddannelse og mor skiftende arbejdstider. P1s mormor og morfar har i den forbindelse været en ressource for familien ift. at aflaste og støtte P1.
P1 virker i perioder meget mor-søgende, og kan beskrive at hun savner alenetid og lave aktiviteter med mor alene uden sine søskende. Dette er noget mor er optaget af at prioritere.
I løbet af det sidste år har familien hjemme talt om tidligere episoder og oplevelser mellem søskende og far, som har virket traumatiserende. På X har vi oplevet, at P1 har virket påvirket af disse samtaler. Hun har talt mere om sin far, som hun kun kalder ved navn. Hun tager afstand til ham og ønsker ikke at have nogen kontakt med ham. Vi har flere gange oplevet, at P1 har haft forestillinger og frygt for at møde eller se sin far ude i offentligheden. Hun reagerer her med at bryde sammen i gråd og hyperventilere. Vi oplever, at hun efterfølgende har brug for en tæt og tryg kontakt og kan over tid reguleres og støttes i at tænke rationelt.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af parterne.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Byrettens begrundelse og resultat – 18. februar 2021
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at P1 er et barn der er særlig skrøbelig og voldsomt præget af forældrenes høje og langvarige konfliktniveau og som udtrykkeligt har sagt ikke at ville have samvær med sin far. Der har ikke været samvær siden april 2017.
Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder hendes alder og udtrykt ønske om ikke at have samvær, finder retten, at P1 ikke skal have samvær med F jf. forældreansvarslovens § 21.
…
Dommen blev anket af F. Den blev hovedforhandlet den 18. maj 2021. M havde anmodet dels om, at parrets 19-årige datter kunne afhøres som vidne, dels at der gennemførtes en samtale med P. F tilsluttede sig ønsket om børnesamtalen med P.
Landsretten besluttede den 1. juni 2021, at der skulle afholdes en børnesamtale med P på næsten 14 år. Afgørelsen herom lød sådan:
“Landsretten finder, at der efter sagens karakter og de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for lade M føre P2 (den 19-årige datter) som vidne, hvorfor anmodningen herom ikke tages til følge, jf. retsplejelovens § 450 a, jf. § 455, stk. 1, jf. § 341.
Efter parternes samstemmende anmodning, og da landsretten finder, at Ps synspunkter ikke er tilstrækkeligt belyst ved de i sagen foreliggende oplysninger, jf. forældreansvarslovens § 5, beslutter landsretten, at der skal afholdes en børnesamtale med P, jf. retsplejelovens § 455, stk. 2, jf. § 450 b, således at oplysningerne derfra kan indgå i sagens fortsatte behandling. Børnesamtalen, der skal afholdes af en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset, skal tilrettelægges og gennemføres på en måde, som i videst muligt omfang på den ene side sikrer, at der tages de nødvendige og relevante hensyn til Ps særlige behov, og på den anden side giver reel mulighed for at inddrage Ps synspunkter i sagen.”
Børnesamtalen blev altså afholdt i Familieretshuset og ikke af landsretten. Samtalen fandt sted den 8. oktober 2021.
Referatet fra samtalen fylder 7 A-4 sider, hvilket er et helt usædvanligt langt referat.
”Holdning til samværet:
Vi taler om Ps ønsker for samvær.
Adspurgt hvordan P har det med ikke at se sin far, fortæller P, at hun synes, det er rigtig rart og at det har været så fedt ikke at se ham.
Adspurgt om P kan savne ham, fortæller P, at hun ikke savner ham, men skikkelsen af en far. P fortæller, hun savner, at hun ikke fik den far, hun ønskede.….
Helhedsindtryk af samtalen med P:
P fremstår åben, afklaret og veltalende i samtalen. Hun indgår i en gensidig dialog med relevant kontakt.
Det er indtrykket, at det er betydningsfuldt for P at være indkaldt til samtale, så hun kan give udtryk for sine holdninger og høres. Det er indtrykket, at det er vigtigt for P, at udtrykke de oplevelser, hun gennem tiden har haft i forbindelse med samværene hos Y, for at få det ud.
Det er indtrykket, at P psykisk er meget præget af de overgreb, hun beskriver har fundet sted i forbindelse med samværene og hun giver entydigt og klart udtryk for, ikke at ønske hverken kontakt eller samvær med Y, som hun ikke anser som sin far.
Det er indtrykket, at P har en enorm vrede mod ham og at hun ikke kan tilgive de ting, som er sket. P gør brug af flere ukvemsord, når hun omtaler Y.
Det er indtrykket, at P er uforstående overfor, at hun skal til samtale vedrørende samvær, eftersom sagen har været lukket. Det er indtrykket, at P har et ønske om, at blive hørt i sit ønske om, ikke at have kontakt eller samvær med sin far og at dette ikke skal revurderes igen og igen.
Det er indtrykket, at P udtrykker sig frit og i overensstemmelse med egne holdninger. Det er yderligere indtrykket, at P er i stand til at overskue konsekvenserne af sine udtalelser.”
Landsrettens begrundelse:
På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder de i 2015 foretagne psykologiske undersøgelser og karakteren af Ps udtalelser om sin far blandt andet under børnesamtalen den 8. oktober 2021, kan det ikke ganske afvises, at Ps opfattelse af sin far og dermed hendes indstilling til spørgsmålet om samvær med ham er præget af hendes mors negative opfattelse af og indstilling i forhold til ham. Efter en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder Familieretshusets vurdering af børnesamtalen den 8. oktober 2021, finder landsretten imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Ps ønske om ikke at have samvær med sin far ikke reelt er udtryk for hendes egen holdning uafhængigt af mulige påvirkninger fra hendes mor. Henset hertil og til Ps alder finder landsretten, at det vil være bedst for P ikke at have samvær med sin far, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. §§ 1, 4 og 5.
Med denne begrundelse stadfæster landsretten den indankede dom.
Kommentar.
Dommen er i generel tråd med den altdominerende praksis, hvorefter der sjældent gives samvær med så store børn, som markant selv siger fra over for det.
Det bør selvfølgelig tillægges vægt dels, at P1 har nogle diagnoser, som i al fald i nogen grad synes at knytte sig til oplevelser i forhold til faren, men også, at der er to ældre søskende, som meget klart har sagt fra over for F.
Jeg repræsenterede M både i by- og landsretten.
Under hovedforhandlingen i byretten udførte F en helt usædvanlig flot skuespilpræstation ved at rejse sig op og meget følelsesladet beskrev sit sidste samvær med P1. Isoleret betragtet ville den adfærd have haft store chancer, hvis sagen ikke i øvrigt var så veloplyst.
Sluttelig bemærkes, at Fs advokat selvfølgelig forsøgte sig med påstande om overvågede samvær i stil med den faktisk uheldige trend, som jeg har beskrevet i forbindelse med sager inden for de seneste måneder.
Generelt gælder, at parterne stort set er tilfredse, hvis de får medhold – og utilfredse, hvis ikke de får medhold. Man skal nok være lidt nørdet ”advokat-agtig”, hvis man som jeg hidser mig op over præmisserne, hvis klienten har fået medhold.
I denne sag er jeg faktisk forarget over landsrettens præmisser. Prøv lige at læse denne sætning fra præmisserne langsomt og eftertænktsomt:
”Efter en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder Familieretshusets vurdering af børnesamtalen den 8. oktober 2021, finder landsretten imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Ps ønske om ikke at have samvær med sin far ikke reelt er udtryk for hendes egen holdning uafhængigt af mulige påvirkninger fra hendes mor.”
Ærlig talt står der jo direkte, at de 3 vise mænd (OK jeg skriver dette 3. juledag 2021) har ledt med lys og lygte med udgangspunkt i en mistillid til P. De har læst et 7 siders notat fra samtalen med den 14-årige P. Deri kunne de læse, at hun fortalte om den ene episode efter den anden. De kunne også læse, at den børnesagkyndige forsøgte at sige til hende, at hun ikke behøvede at udpensle sine oplevelser, men at hun fastholdt det ønske.
Jeg synes ikke, at de præmisser er ”i orden”.
Viggo Bækgaard
27. december 2021