Ikke ophævelse af fuld forældremyndighed over 5-årig D trods begrænset kontakt til M, TFA 2015/141 ØLD

Ikke ophævelse af fuld forældremyndighed over 5-årig D trods begrænset kontakt til M, TFA 2015/141 ØLD

Byrettens begrundelse:

Efter indholdet af parternes forklaringer er der ikke fundet anledning til at indhente yderligere oplysninger vedrørende barnet, som ifølge parterne er velfungerende.

Det må efter det oplyste tillægges vægt, at parterne har været i stand til at gennemføre den aftalte samværsordning for sagsøgte, og at de er enige om, at de har været i stand til at holde barnet ude af deres konflikter.

Efter bevisførelsen lægges det videre til grund, at der ikke mellem parterne har været konkrete konflikter af en sådan karakter, at de ikke kan have fælles forældremyndighed. Uanset at den geografiske afstand kan medføre nogle ulemper i forbindelse med praktiseringen af samværet, foreligger der ikke efter den skete bevisførelse fornødent holdepunkt for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om S’ forhold til barnets bedste. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.

Landsrettens begrundelse:

Som anført af byretten kan den geografiske afstand mellem forældrene medføre nogle ulemper, og parterne har vanskeligt ved at gennemføre de fastsatte samvær mellem M og S, hvilket imidlertid efter det oplyste ikke beror på manglende interesse, men på manglende økonomisk formåen. Der foreligger heller ikke for landsretten oplysning om konkrete konflikter mellem forældrene, ligesom der ikke i øvrigt er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om S’ forhold til hans bedste. Landsretten tiltræder derfor, at det er bedst for S, at forældrene fortsat har fælles forældremyndighed over ham, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Landsretten stadfæster derfor dommen.