Ikke ophævelse af fuld forældremyndighed for 11- og 14-årig, TFA 2015/127 V

Ikke ophævelse af fuld forældremyndighed for 11- og 14-årig, TFA 2015/127 V

Byrettens begrundelse:

C har siden den 24. august 2013 boet hos faderen, og har siden kun set moderen nogle få gange. Skolen oplevede i tiden efter en positiv udvikling hos C, hvor han oftere havde lavet det, han skulle, og skolens samarbejde med faderen har været fint. Skolen har dog senere oplevet, at denne sag har påvirket C i en sådan grad, at det har belastet hans skolegang. C, der nu er fyldt 16 år, har vedblivende givet udtryk for, at han ønsker at blive boende hos faderen. Efter disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af de oplysninger, der i øvrigt foreligger om parternes og C’s forhold, er det bedst for C, at han fremover har bopæl hos faderen, jf. lov om forældreansvar § 17, stk. 2, jf. § 4.

Vedrørende forældremyndighedssagen – – -:

Siden parterne ophævede samlivet, har A boet hos moderen. Han har haft samvær med faderen hveranden weekend indtil i forbindelse med sagen her, hvor han er begyndt at besøge faderen hver weekend.

Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at A er knyttet til begge forældre, og han forsøger at lade være at vælge side og være upartisk, men A er meget påvirket af konflikten mellem forældrene, og efter udtalelsen fra skolen må det antages, at det er baggrunden for, at han for tiden ikke trives hverken fagligt eller socialt. På trods af det finder retten, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Det må antages, at det er af stor betydning for A, at både faderen og moderen får mulighed for – bl.a. gennem samarbejde med skolen – at medvirke til, at A igen kommer i god trivsel, og der er ikke holdepunkter for at antage, at faderen ikke vil samarbejde med moderen til bedste for A. Faderen frifindes derfor for moderens påstand om, at hun skal have forældremyndigheden over A alene.

B har også boet hos moderen, siden parterne ophævede samlivet. Hun har haft regelmæssigt samvær med faderen, som udgangspunkt hver anden weekend. På trods af parternes uenighed har de i forhold til B formået at opretholde en ordning, hvor hun trives, også selv om hun ikke er upåvirket af forældrenes uoverensstemmelse. På denne baggrund og da parternes konflikt må antages først og fremmest at skyldes deres uenighed om C og A, er der ikke holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde til bedste for B. Faderen frifindes derfor også for moderens påstand om, at hun skal have forældremyndigheden over B alene.

Landsrettens begrundelse:

Vedrørende A:

A har siden omkring den 21. august 2014 opholdt sig hos F. Det må endvidere lægges til grund, at F er villig til at samarbejde med M om A. Der er derfor ikke grundlag for at ophæve parternes fælles forældremyndighed over A og tillægge M forældremyndigheden over ham alene.

Vedrørende B:

F har regelmæssigt samvær med B, og der er ikke grundlag for at fastslå, at parternes manglende samarbejde skyldes F’s forhold. Da det endvidere ikke kan lægges til grund, at konflikterne mellem forældrene påvirker B i et sådant omfang, at dette i sig selv kan begrunde, at den fælles forældremyndighed ophæves, tiltræder landsretten, at A’s påstand herom ikke er taget til følge.

Landsretten stadfæster med disse bemærkninger byrettens dom.