Ikke omstændigheder, der talte imod fælles forældremyndighed, TFA 2009/551 HD

Ikke omstændigheder, der talte imod fælles forældremyndighed, TFA 2009/551 HD

Byrettens begrundelse:

Efter de af parterne afgivne forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgers samvær med B for tiden fungerer fint. Efter parternes forklaringer lægger retten endvidere til grund, at parterne har haft uoverensstemmelser, men retten finder imidlertid ikke, at der foreligger sådanne problemer i samarbejdet i forhold til B, at der er grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om, at parterne skal have fælles forældremyndighed.
Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagen finder retten, at det vil være bedst for B, at der fremover skal være fælles forældremyndighed over B, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 14.

Landsrettens begrundelse:

Moderen har haft forældremyndigheden alene siden skilsmissen i 2000. Navnlig efter det oplyste om forældrenes samarbejde og det i erklæring af 14. maj 2008 fra Knud Erik Pedersen indeholdte finder landsretten, at det vil være bedst for B, at moderen fortsat har forældremyndigheden alene, jf. forældreansvarslovens § 4.
På denne baggrund ændres dommen som nedenfor bestemt.

Højesterets begrundelse:

Ifølge forældreansvarslovens § 14 kan retten efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, jf. lovens § 4 og § 5.
Højesteret finder ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke i parternes og B’s forhold foreligger omstændigheder, der med den fornødne vægt taler imod at etablere fælles forældremyndighed over B. Som anført af byretten er der således ikke grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed.
Højesteret tager herefter F’s påstand til følge og stadfæster dermed byrettens dom.

Man må vel – med respekt for Højesterets autoritet – konstatere, at afgørelsen er i strid med bemærkninger og hidtil teori omkring §14.

Jeg ved fra sædvanligvis særdeles velorienteret kilde, at der ikke i Højesteret er procederet med udgangspunkt i artiklen om § 14 i TFA 2009/111.

Viggo Bækgaard