Ikke midlertidig forældremyndighedsafgørelse trods 12-årigs utvetydige udsagn. Behov for psykologisk udredning, TFA 2011/111 Familiestyrelsen

Ikke midlertidig forældremyndighedsafgørelse trods 12-årigs utvetydige udsagn. Behov for psykologisk udredning, TFA 2011/111 Familiestyrelsen

»Familiestyrelsen har behandlet din klage over Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af 4. november 2010 om midlertidig forældremyndighed. Ved afgørelsen bestemte statsforvaltningen, at faren midlertidigt har forældremyndigheden over B.
B er født den […] 1998.

Du har bedt om, at afgørelsen tilbagekaldes. Du har begrundet dette med, at statsforvaltningen ukritisk har lagt farens oplysninger om forløbet i april 2010 til grund. Du har også oplyst, at B er blevet udsat for massiv negativ påvirkning af faren. Endelig har du oplyst, at det ikke er bedst for B, at han nu kan bo hos faren, og at han måske senere vil blive tvangsanbragt.

Faren er orienteret om din klage. Han har bedt om, at statsforvaltningens afgørelse fastholdes. Han har begrundet dette med, at B siden statsforvaltningens afgørelse har boet hos ham, og at B trives i sin nye skole. Han har også oplyst, at B skal til sin første konsultation hos psykolog […] i næste uge. Derover har han oplyst, at B løb væk fra dig sidste gang, fordi du og B’s morfar udøvede vold for at tage B’s mobiltelefon. Han har også fremhævet, at B føler, at det kun er statsforvaltningens børnesagkyndig, der har hørt på ham. Endelig har han oplyst, at Y Kommune og Børne- og Familiecenter […] formidler dine synspunkter og din negative opfattelse af ham, og at de to institutioner aldrig har talt med ham.

Vi ændrer statsforvaltningens afgørelse. Vi mener ikke, at der var grundlag for at træffe en afgørelse om midlertidigt at tillægge faren forældremyndigheden over B. Det betyder, at du igen har forældremyndigheden alene.

Afgørelsen er truffet efter de bestemmelser og retningslinjer, der står i statsforvaltningens afgørelse. Vi har også lagt de faktiske oplysninger til grund, som står i afgørelsen.

Det fremgår af sagen, at du havde forældremyndigheden alene, da statsforvaltningen den 4. november 2010 traf midlertidig afgørelse om forældremyndighed.

Det fremgår også af sagen, at statsforvaltningen den 28. april 2010 modtog farens ansøgning om samvær med B og den 17. maj 2010 hans ansøgning om midlertidig forældremyndighed over B. Statsforvaltningen indkaldte derfor B til en samtale i statsforvaltningen den 3. juni 2010. Det fremgår af samtalen:

»B virker meget opsat på at få fortalt om de seneste ugers begivenheder og om sine ønsker og håb vedr. kontakt og samvær med sin far. Han siger, at han i 2 år har »savnet far«, men at han hverken har »vist eller sagt det«, fordi han ikke har turde grundet frygten for at skulle »sige farvel til hele min barndom« – venner og familie, som B føler sig knyttet til og nødigt vil miste kontakten med. Samtidig vil han helst undgå at såre sin mor og siger, at han altid »har været god til at sige, hvad andre gerne vil høre«.

Nu synes B, at det skal være anderledes. Han finder det forkert, at moren og morforældrene har »truet« ham, og han føler stor lettelse ved at have taget skridt til kontakt med sin far, fordi »det føles rigtigt« og som en »stor lettelse«. B ønsker at bo hos sin far i håbet om stadig at kunne få »lidt barndom med far« – fodbold og golf – »mandehørm«. Det fremgår af samtalen, at B holder af farens kæreste og hendes datter, og at han med det samme følte sig hjemme i farens familie efter 2 års adskillelse.

B er glad for sin skole i Y, men er indstillet på at flytte skole, og at han har talt med sine gode venner i klassen om evt. skifte, og har fået bekræftet, at de vil blive ved med at have kontakt med hinanden. Af samtalen fremgår det, at det længe har været svært for B med morens ustabile kæresteforhold med »mange rokeringer« – flytning ind og ud af hjemmet og skænderi. Samtidig er det svært for ham med familiens negative omtale af hans far og morforældrenes vrede mod ham, efter at han har udtrykt ønske om at bo hos sin far. I den forløbne periode har B talt både med politiet og med en sagsbehandler i Y Kommune om sin situation og ønske og føler, at han begge steder er blevet bakket op til at kæmpe videre. Efter samtalen i kommunen havde han ikke lyst til at kommer hjem og fik lov til fra torsdag til mandag at bo hos sin bedste ven. Derefter føltes det som »fængsel« at komme hjem til moren, som fratog ham muligheden for at komme i kontakt med omverdenen ved at tage mobiltelefonen fra ham og forbindelsen til internet og meldte ham syg i skolen.

Hvis B skifter bopæl til farens familie, ønsker han fast weekend-samvær med moren hver 2. weekend fra fredag efter skole til søndag aften. Indtil da ønsker han samvær med faren i weekenden, mens han gør sin skole færdig til sommerferien og får sagt ordentlig farvel i klassen. B vil meget gerne allerede i dag kunne køre hjem sammen med faren – har ikke meget mod på at skulle følges med en såret mor og vred morfar – og blive hos faren weekenden over.«

Børnesagkyndig rådgiver T vurderede efter samtalen med B:

»På baggrund af samtalen er det indtrykket, at B har savnet kontakten med sin far, og at han har brug for at få kontakten til faren og hans familie genetableret, ligesom det er mit indtryk, at der i morens hjem er en del turbulens, som har en negativ virkning på ham. Som stor dreng på vej ind i ungdomslivet og udvikling til voksen mand har B naturligt brug for at kunne spejle sig i – og få positivt modspil fra – en omsorgsfuld og ansvarlig far, hvorfor det må anbefales, at der bliver etableret kontinuerlig kontakt mellem far og søn så hurtigt som muligt.

B har ikke lagt skjul på sit ønske om at få bopæl hos sin far så hurtigt som muligt. Det vurderes at være til gavn for ham ikke at drage forhastede beslutninger men lade kontakten komme i gang og se, hvordan det udvikler sig, og hvordan de voksne omkring B kan blive enige om at tage ansvar for den rigtige beslutning. Det er meget afgørende, at det ikke bliver B, der får ansvar for om en flytning bliver succesfuld, ligesom det vurderes af stor betydning for ham, at kontakten til moren og hendes familie og venner ikke afbrydes.«

Samme dag afholdt statsforvaltningen et tværfagligt møde, hvor du og faren aftalte samvær hver anden weekend fra fredag til søndag og 16 dages sommerferiesamvær. Det blev samtidigt aftalt, at der ikke skulle foretages videre angående bopæl og forældremyndighed.

Statsforvaltningen modtog imidlertid den 30. september 2010 farens ansøgning om, at B midlertidigt fik bopæl hos ham og den 11. oktober 2010 din ansøgning om, at samværet blev suspenderet. Statsforvaltningen indkaldte derfor B til en samtale den 28. oktober 2010.

Den 21. oktober 2010 blev B akut anbragt på Børne- og Familiecenter […] efter aftale mellem dig og Y Kommune, og børnesagkyndige rådgiver T afholdt herefter den 28. oktober 2010 en samtale med B på Børne- og Familiecenteret. Det fremgår af samtalen, at:

»Samtalen foregår på B’s værelse. Han fortæller om den seneste uges dramatiske begivenheder. B er tydeligt mærket af at være under stort psykisk pres og græder ulykkeligt, mens han fortæller og i øvrigt forsøger at holde sammen på sig selv. Siger at han »vil blive ved med at kæmpe« for at komme til at bo hos sin far, men også at han mærker, at grænsen snart er nået. B siger f.eks., at han »ikke vil bryde sammen« men ikke ved, hvornår han bliver helt »psykisk nedbrudt.«

Under samtalen siger B mange gange, at han ønsker at bo hos sin far, og han havde håbet, at moren efterhånden ville vænne sig til, at samværet med faren var genoptaget. Jeg forstår, at det har været svært at komme af sted til samvær, fordi moren har reageret negativt og været meget firkantet med at de aftalte tider skulle overholdes, selvom både B og faren var parate nogle timer før. Det er baggrunden for, at B nogle gange »er stukket af« fra moren for at kunne være mere sammen med faren. B er klar over, at han har sagt modstridende ting om sin far, når han har været til samtale i statsforvaltningen og siger, at han nu er »vendt 180 grader« og »kun vil sige sandheden«. Med alderen har han »fået sin egen mening«. Det fremgår, at B tidligere har følt sig under stærkt pres fra moren og morforældrene, som han mener ikke bryder sig om hans far. Der er fortalt historier om faren, som har bragt B i tvivl om sin far, og som har gjort han meget forvirret og i tvivl om, hvem af forældrene der taler sandt.

B giver udtrykkeligt udtryk for, at han under ingen omstændigheder vil være der, hvor han er anbragt. Han ønsker at bo hos sin far og komme på samvær hos sin mor hver 2. weekend – men først efter et stykke tid »indtil hun har accepteret det«.

(…)

B understreger flere gange, at det er hans egen beslutning at ville bo hos sin far og komme på weekend hos sin mor. Han kender sig selv som en dreng, der helt fra lille har forsøgt at gøre alle tilpas – og sin mor især, men nu har han besluttet, at han vil »kæmpe« for sig selv og det, som han mener, vil være det bedste for ham.

B giver udtryk for, at »det værste er ikke at have sine forældre«, og han ved ikke, hvad der sker med ham, hvis der ikke hurtigt bliver truffet beslutning om, at han kan komme hjem – og helst til sin far. »Enten løber jeg væk eller også er jeg ikke mere i denne verden«. På forespørgsel bekræfter B, at han nogle gange er så ked af det, at han tænker på ikke at ville leve mere«.

Børnesagkyndig rådgiver T’s indtryk af B er, at:

»Det er en meget fortvivlet og ulykkelig dreng, jeg møder. Det ses på B, at han i længere tid ikke har sovet ret meget og har grædt meget. Under samtalen forsøger han tappert at fortælle om tingene uden at komme til at græde, og det er tydeligt en meget presset dreng, der har »kæmpet« i lang tid for at få ro på sit liv ved at kunne have naturlig kontakt med begge forældre – og som det fremgår mærker B, at hans grænse er ved at være nået. Han føler sig »psykisk nedbrudt«.

B har under samtalen tydeligt givet udtryk for sine ønsker vedr. bopæl hos faren og er indstillet på at skifte skole og have weekend samvær med sin mor. Han er en dreng, der siden den tidligste barndom har befundet sig midt i en meget bitter forældrekonflikt, som han har forsøgt at løse på forskellig vis. På baggrund af samtalen er det mit indtryk, at B forholder sig både modent og tænksomt til sin situation, og at det er hans eget ønske at få bopæl hos sin far.

Af hensyn til den meget sårbare tilstand, som B lige nu befinder sig i, er det vigtigt, at der hurtigt træffes de nødvendige beslutninger, og at der efterfølgende bliver etableret psykologisk hjælp og rådgivning, så det bliver muligt for B at få sig etableret i trygge og rolige rammer skole- og familiemæssigt.«

Efter samtalen mellem B og børnesagkyndig rådgiver T, kontaktede Y Kommune statsforvaltningen den 3. november 2010. Det fremgår af kommunens udtalelse, at:

»… B er anbragt på døgninstitution for at blive psykologisk udredt, da han vurderedes til at være selvmordstruet. B er desuden anbragt på døgninstitution for at blive udredt, om han har lidt psykisk overlast, og om der har fundet anden form for overgreb sted imellem B og hans far. B har i en lang periode, siden april dette år, befundet sig i et følelsesmæssigt minefelt mellem mor og far. Det har været og er en stor belastning for en ellers velfungerende dreng.

(…)

Det er tydeligt for Center for børn, unge og familie ved samtaler med B, at han er meget præget af, hvad far siger og gør. B bruger mange vendinger som er voksenudtalelser, og det vurderes, at en 12-årig dreng ikke selv vil kunne formulere sig på denne måde. Det bliver derfor tydeligt for Center for børn, unge og familie, at vi har med en situation at gøre, hvor B ikke har mulighed og kræfter til at finde og sige sin egen mening. Det vurderes i samarbejde med B’s mor, at B anbringes uden for hjemmet, dette med henblik på, at B på neutral grund og uden indvirkning fra hans mor og far, kan blive observeret og psykologisk testet med henblik på, at finde den rette hjælp til en, for Center for børn, unge og familie, dreng der er på vej til at blive følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt skadet, såfremt han ikke får den rette hjælp. Det kan dog være vanskeligt i forhold til vurdering og opstart af psykologisk testning af B, at der har været kontinuerlig og daglig kontakt mellem B og hans far.

Endvidere har ovenstående vurdering og testning været besværliggjort af, at Center for børn, unge og familie får informationer fra B og hans far omkring de fremtidige beslutninger om forældremyndighed, og hvor B skal bo. Center for børn, unge og familie har vurderet, at det er nødvendigt med en beslutning omkring, hvor B skal opholde sig, dette fordi såfremt der bliver besluttet, at B skal bo ved sin mor, vil han i samarbejde med mor og Center for børn, unge og familie fortsat være anbragt med henblik på, som tidligere beskrevet, at få udredt B psykologisk og dermed kunne give ham den rette hjælp.

Såfremt statsforvaltningen beslutter, at B skal bo ved sin far, vil Center for børn, unge og familie udfærdige mellemkommunal underretning til bopælskommune, da en sådan beslutning vil være imod Centrets anbefalinger og Centret vil anse B for at være så truet, at vi vil anbefale ny handlekommune en fortsat anbringelse med fortsat udredning. Der vil være overvejende sandsynlighed for, at B vil tage varig skade, såfremt han ikke får den rette hjælp. Han vil som situationen er nu og i en periode fremover, ikke kunne udredes og ej heller modtage hjælp, såfremt han ikke befinder sig på neutral grund og har professionelle personer omkring sig hele tiden.«

Y Kommune vedlagde sammen med udtalelsen en statusrapport fra Børne- & Familiecenteret af 2. november 2010. Det fremgår af denne rapport, at:

»… Far har i perioden B har boet på […] ringet 3 gange om dagen for at tale med ham. Ofte siger B: »Jeg ved godt, hvad jeg skal sige far«. Blandt andet har samtalerne drejet sig om, hvad statsforvaltningen havde talt med B om, og nogle gange har det virket som om far ikke helt forstod det, B fortalte, og B virkede desperat i stemmen. B har aftalt med far, at de skal ud på en rejse sammen, når han flytter hjem til far. Den skulle være dyr, og han forlangte, at den skulle gå til Egypten. Ved disse telefonsamtaler virker det som om, at B hurtigt skal være klar til samtalerne for ikke, at far skal vente.

(…)

B er midt i et spændingsfelt mellem mor og far, hvilket påvirker ham meget.

Det er vigtigt, at B hurtigt får ro omkring sig og hjælp til at tackle den situation, han er i. Derudover er der brug for, at der bliver fundet ud af, hvad der skal til for at sikre, at B kan udvikle sig positivt.«

Det fremgår derudover af sagen, at statsforvaltningen har underrettet Q Kommune om, at B vurderes at være selvmordstruet, og at han har behov for særlig støtte.

Vi mener ikke, at der var grundlag for at træffe afgørelse om midlertidigt at tillægge faren forældremyndigheden over B.

Vi har noteret os, at B under to samtaler med børnesagkyndig rådgiver T har udtrykt ønske om at bo hos faren. Vi har også noteret os, at T under samtalen den 28. oktober 2010 vurderede, at B forholdt sig både modent og tænksomt til sin situation, og at det var hans eget ønske at få bopæl hos sin far. Ligeledes har vi bemærket, at den børnesagkyndige fandt det vigtigt, at der hurtigt blev truffet de nødvendige beslutninger, og at der efterfølgende blev etableret psykologisk hjælp og rådgivning til B.

På trods af disse oplysninger mener vi ikke, at forældremyndigheden midlertidigt skulle tillægges faren. Det skyldes, at vi ikke mener, at det på nuværende tidspunkt er muligt at afgøre, hvad der er bedst for B. På baggrund af oplysningerne fra Y Kommune er det vores opfattelse, at det er nødvendigt, at der foretages en psykologisk udredning af B, før der kan tages stilling til, hvad der på sigt er bedst for ham.

Vi har lagt afgørende vægt på sagens oplysninger om B’s udvikling og trivsel, herunder oplysningerne fra Y Kommune om, at B ikke er i stand til at »finde og sige sin mening«. Vi har også lagt afgørende vægt på, at Børne- og Familiecenter […] har vurderet, at B skal observeres og udredes psykologisk på centeret, sådan at B omgives af professionelle personer og ikke bliver påvirket af dig og faren. Endelig har vi lagt afgørende vægt på, at Børne- og Familiecenter […] har konkluderet, at B’s udvikling er så truet, at centeret vil foretage en underretning til en evt. ny bopælskommune og anbefale, at B fortsat bliver anbragt og udredt, da der vil være overvejende sandsynlighed for, at B vil tage varig skade, såfremt han ikke får den rette hjælp.

Vi har også lagt vægt på, at den børnesagkyndige i forbindelse med den seneste samtale vurderede, at B befandt sig i en meget sårbar situation.«