Ikke midlertidig afgørelse om forældremyndighed, da barnet opholdt sig ulovligt i Danmark, hvorfor sagen skulle behandles i et andet land, TFA 2010/446 VLK
Byrettens begrundelse (for at give midlertidig forældremyndighed).
Retten har den 3. december 2008 afvist at behandle sagsøgerens anmodning om midlertidig forældremyndighed, under henvisning til at der verserede en fogedsag om tilbagegivelse af børnene efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., jf. lovens § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1.
Da der ikke længere verserer en fogedsag om tilbagegivelse af børnene, og da den af fogedretten afsagte kendelse af 29. maj 2009 er endelig, er der ikke i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. noget til hinder for rettens behandling af sagsøgerens anmodning om midlertidig forældremyndighed.
Da tidspunktet for statsforvaltningens modtagelse af sag om forældremyndighed m.v. er afgørende for danske myndigheders kompetence, og da sagsøgeren har anmodet statsforvaltningen om, at den fælles forældremyndighed skulle ophøre, og at sagsøgeren blev tillagt midlertidig forældremyndighed over D1 og D2 den 11. juni 2008, mens sagsøgte har anlagt sag ved retten i Catania, Italien, om separation og forældremyndighed den 4. juli 2008, er forældremyndighedssagen anlagt først i Danmark, og retten har derfor kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om forældremyndiged, herunder spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed, jf. EF-domskonvention art. 21 (litispendens-reglen).
Dette er i overensstemmelse med den afgørelse, som retten i Catania, Italien, har truffet den 8. juli 2009 i den af sagsøgte der anlagte forældremyndighedssag. At sagsøgte har appelleret afgørelsen, og at der endnu ikke foreligger en afgørelse i sagsøgtes appelsag, ændrer ikke ved rettens kompetence.
Fogedretten har i oktober 2008 fastslået, at sagsøgeren ulovligt har tilbageholdt børnene i Danmark efter maj måned 2008. Afgørelsen er stadfæstet af Vestre Landsret i februar 2009. Det må derfor lægges til grund, at da sagsøgeren i juni 2008 indgav begæring til statsforvaltningen om, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, var der efter retsplejelovens § 448 f tale om, at børnene blev ulovligt tilbageholdt i Danmark.
Børnene var ulovligt i Danmark frem til 5. marts 2009, hvor de blev udleveret af sagsøgeren. Den 29. maj 2009 blev sagsøgtes anmodning om tilbagegivelse af børnene afslået af fogedretten, og denne afgørelse blev ikke kæret. Retten har derfor herefter været kompetent til at behandle den af sagsøgeren anlagte sag om forældremyndighed, herunder spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 3, nr. 2.
Børnene har boet sammen med sagsøgeren i Danmark siden juli 2007, hvor de har gået i dansk skole og i øvrigt haft deres dagligdag. Ud fra hændelsesforløbene under fogedretsmøderne den 5. marts 2009 og 29. maj 2009 må det lægges til grund, at børnene ønsker at bo i Danmark hos sagsøgeren. Børnene er 12½ og 8½ år gamle, og det er derfor rettens opfattelse, at deres egen holdning må tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om sagsøgerens skal tillægges den midlertidige forældremyndighed.
Børnenes frygt for at blive tvunget med til Italien af sagsøgte må på baggrund af i hvert fald det seneste fogedretsmøde den 29. maj 2009 anses for at være begrundet. Yderligere har sagsøgte efter det oplyste været på børnenes skole i april 2009 og forsøgt at komme i kontakt med dem, ligesom han har deltaget i forældremøder på deres skole senest i december 2009. Børnene tør ikke gå i skole af frygt for, at sagsøgte ikke respekterer deres ønske om at blive boende i Danmark, og har efter det oplyste ikke været i skole siden først i november 2009.
På mødet i fogedretten den 29. maj 2009 opstod der håndgemæng mellem børnene og sagsøgte, fordi sagsøgte med magt ville tage børnene med til Italien imod deres ønske. Psykolog Ingrid Dirks erklærede på denne baggrund, at videre udleveringsforsøg måtte antages at være til alvorlig fare og skade for børnenes sundhed, trivsel og udvikling.
På baggrund af sagens forløb med gentagne udleveringsforsøg imod børnenes ønske og psykolog Ingrid Dirks erklæring desangående, er det rettens vurdering, at det er særdeles belastende for børnene at leve i uvished om, hvorvidt sagsøgte tvinger dem med sig til Italien, førend forældremyndighedssagen er endeligt afgjort.
For at give børnene ro og tryghed, indtil endelig afgørelse om forældremyndigheden kan træffes, og af hensyn til børnenes skolegang tages sagsøgerens påstand herefter til følge i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1.
Landsrettens begrundelse:
M anmodede efter det oplyste den 11. juni 2008 statsforvaltningen om ophævelse af denfælles forældremyndighed over børnene og om, at der træffes afgørelse om, at forældremyndigheden eller børnenes bopæl under sagens behandling skulle være hos hende.
Som anført i kendelsen var børnene, som forinden havde bopæl i Italien, da ulovligt tilbageholdt i Danmark af M, og dette havde været gældende siden august 2007. Efter forældreansvarslovens § 46 og retsplejelovens § 448 f, stk. 3, jf. motivudtalelserne til disse bestemmelser, var de danske myndigheder (domstole og statsforvaltninger) ikke kompetente til at behandle anmodningerne, da børnene ikke havde haft bopæl her i landet i 1 år, ligesom der heller ikke var givet afslag på tilbagegivelse af dem til F, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 3, nr. 1 og nr. 2.
Da fogedretten allerede den 3. april 2008 modtog F’s anmodning om udlevering af børnene, findes det at måtte følge af retsplejelovens § 448 f, stk. 1 og stk. 3, at en sag om forældremyndighed tidligst har kunnet rejses her i landet, efter at fogedretten den 29. maj 2009 afslog F’s anmodning om tilbagegivelse af børnene, idet formålet med reglerne om international kompetence i retsplejelovens § 448 f i overensstemmelse med Haagerbørnebeskyttelseskonventionen må være, at en af forældrene ikke ved ulovligt at tilbageholde et barn skal kunne opnå at få en tvist om forældremyndigheden behandlet i et andet land end det, hvor barnet lovligt havde sin bopæl før tilbageholdelsen.
F har efter det oplyste den 4. juli 2008 i Italien anlagt sag mod M om forældremyndighed over børnene, hvilken sag fortsat verserer. Det er derfor tillige bedst stemmende med den ved retsplejelovens § 448 f indførte ordning, og i overensstemmelse med almindelige principper om international litispendens i forældremyndighedssager, at M for tiden er udelukket fra her i landet af få behandlet sin sag om forældremyndighed over børnene, herunder også for så vidt angår midlertidig afgørelse herom.
Landsretten tager derfor F’s påstand til følge.
kommentar:
Afgørelsen er lidt nørdet og juridisk. Hovedbudskabet er i min meget frie oversættelse, at de internationale regler langt hen af vejen overskygger, hvad der reelt er bedst for børnene.
Lige så snart vi er i det internationale område, ser domstolene meget mere formalistisk på tingene.
Viggo Bækgaard
– See more at: http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/afgorelser/foraeldremyndighed/118-kke-midlertidig-afgorelse-om-foraeldremyndighed-da-barnet-opholdt-sig-ulovligt-i-danmark-hvorfor-sagen-skulle-behandles-i-et-andet-land-tfa-2010446-vlk#sthash.x7HZDPpW.dpuf