Ikke fælles forældremyndighed. Relationen mellem F og 2-årig B var begrænset. F og M havde ikke haft fastere relation, TFA 2010/429 VLD
M var på fødselstidspunktet på et udslusningssted for udviklingshæmmede, og B blev umiddelbart efter fødslen anbragt i familiepleje hos Ms forældre.
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af parternes forklaringer, at sagsøgeren aldrig har set A, hvilket ifølge sagsøgerens forklaring skyldes nogle uoverensstemmelser med B Kommune omkring samvær og aktindsigt.
Det fremgår også af parternes forklaringer, at de aldrig har boet sammen.
Herefter og på baggrund af det i øvrigt oplyste, herunder særligt det af sagsøgte oplyste om hendes forhold til og frygt for sagsøgeren, finder retten ikke, at det er sandsynliggjort, at der kan etableres et samarbejde omkring A.
Retten finder derfor, at det efter en samlet vurdering vil være bedst for A, at det fortsat er sagsøgte, der har forældremyndigheden over ham, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. § 4.
Landsrettens begrundelse:
A har på nuværende tidspunkt, hvor der alene er gennemført 3 samvær af hver en times varighed med F, ikke en sådan relation til F, at hensynet til A taler for, at der etableres fælles forældremyndighed.
Under hensyn hertil, til at parterne aldrig har samlevet eller haft en fastere relation samt til oplysningerne om moderens personlighed, der må formodes at vanskeliggøre et samarbejde med F, finder landsretten, at der på nuværende tidspunkt foreligger sådanne særlige forhold, at der ikke bør træffes bestemmelse om, at parterne skal have fælles forældremyndighed over A efter forældreansvarslovens § 14.
Byrettens afgørelse stadfæstes derfor.