Ikke fælles forældremyndighed over 5-årig anset bedst for barnet, TFA 2014/87 VLD
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af sagen og parternes forklaringer, at parterne aldrig har boet sammen. Sagsøger har desuagtet fra A’s fødsel forsøgt at opnå samvær, og et samvær blev etableret og fungerede, indtil statsforvaltningen primo 2012 suspenderede samværet som følge af sagsøgtes politianmeldelse af sagsøger. Politiet standsede efterforskningen den 19. juli 2012, og samvær blev på sagsøgers begæring straks genetableret – med overvågning. Det fremgår bl.a. af overvågers rapport, at A har været glad for at se sin far og har givet udtryk for at have savnet ham. Idet samvær har været praktiseret gennem flere år, er det muligt for parterne at etablere et fornuftigt samarbejde omkring A, og det er herefter bedst for A, at der etableres fælles forældremyndighed, hvorfor sagsøgers påstand herom tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af parternes forklaringer og oplysningerne i den børnesagkyndige erklæring, at parterne aldrig har boet sammen, og at de kun var kærester i omkring 2 måneder, inden A blev født.
Deres forklaringer i retten og til den børnesagkyndige tegner ligesom de afsluttende kommentarer i den børnesagkyndige erklæring et billede af 2 meget forskellige mennesker, der lever i helt forskellige verdener, og som har meget svært ved at forstå hinanden.
Et påtvunget samarbejde mellem forældrene må på den baggrund antages at modvirke, at der etableres den nødvendige ro omkring barnet.
Det må på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger anses som bedst for A, at der ikke etableres fælles forældremyndighed.
Landsretten tager derfor M’s påstand om frifindelse til følge.
kommentar:
Jeg kan godt lide landsrettens præmisser om ”et påtvunget samvær”.
Viggo Bækgaard