Ikke fælles forældremyndighed, da konfliktforholdet mellem forældrene ifølge en børnesagkyndig psykolog var skadelig for barnet på 3½ år. Begrænset samvær fastsat af retten, TFA 2008/290

Byrettens begrundelse:

Da begge parter principalt har påstået sig tillagt forældremyndigheden alene, vil den fælles forældremyndighed være at ophæve.

Det lægges til grund, at der er en meget stor uenighed mellem parterne.

Det findes bedst for D, at hun skånes for at blive involveret i spændingsfeltet mellem parterne, jf. forældreansvarslovens § 4.

Efter D’s alder, da sagsøgeren findes bedst egnet til at hindre, at D involveres i spændingsfeltet mellem parterne, og efter de øvrige udtalelser i rapporten om den børnesagkyndige undersøgelse vedrørende parternes forældreevne findes det bedst for D, at forældremyndigheden over hende tillægges sagsøgeren, jfr. forældreansvarslovens § 11 og § 4.

Efter det af psykologen anførte vedrørende trykkethed og usikkerhed hos D findes retten for sagsøgte til samvær med D indtil videre at burde begrænses til fredag til mandag hver anden weekend som nedenfor bestemt og således, at der ikke er samvær i 2 uger af en af sagsøgeren valgt sommerferie, og heller ikke hvis afhentning eller aflevering ikke kan ske, hvis børnehaven er lukket.

Denne samværsafgørelse er truffet i medfør af forældreansvarslovens § 21, jf. § 38, stk. 2.

Spørgsmålet om fordeling af transportudgifter, jf. bekendtgørelsens § 14, har ikke været berørt nærmere, og efter parternes procedure findes omkostningerne at burde fordeles som nedenfor anført.

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder det i den børnesagkyndige erklæring anførte, om parterne og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold, som er skadelig for D, findes der at foreligge tungtvejende grunde, som gør det påkrævet at ophæve den fælles forældremyndighed over D.

Efter en samlet vurdering af det, som er oplyst for landsretten, herunder den børnesagkyndige erklæring, om D’s hidtidige opvækst, hendes alder og tilknytning til moderen, tiltrædes det, at det er bedst for D, at forældremyndigheden over hende tillægges moderen, M, alene.

Efter D’s alder og det i den børnesagkyndige erklæring anførte om hendes behov for at tilbringe hovedparten af tiden hos sin moder, tiltrædes det endvidere, at appellantens samvær med D skal være som bestemt ved byrettens dom.

Derfor stadfæstes byrettens dom.

Kommentar:

Læg mærke til, at en samværsordning fra fredag til mandag omtales som et begrænset samvær.

Viggo Bækgaard