Ikke erstatningssamvær i tilknytning til julesamvær, TFA 2015/190 ØLK
Byrettens begrundelse:
Ifølge parternes aftale om samvær af 17. januar 2014, har F ret til samvær med D i ulige uger fra fredag med afhentning i institution til søndag kl. 13 samt jule- og nytårssamvær fra den 28. december til den 2. januar.
Det er ubestridt, at parterne havde aftalt, at F skulle have feriesamvær med D fra den 20. til den 29. juni og igen fra den 1. august til 10. august 2014. Det er endvidere ubestridt, at der ikke har været samvær mellem F og D siden den 8. juni 2014.
Den 4. august 2014 indleverede F anmodning om udlevering af barn med anmodning om fastsættelse af erstatningssamvær.
Af notat om børnesamtale afholdt i Statsforvaltningen den 15. september 2014 fremgår bl.a. følgende angående den børnesagkyndiges indtryk af D:
»… Hun [D] ønsker at se sin far og overnatte hos ham en nat ved samværet. Det kan ikke udelukkes at hun hurtigt kan trives i en anden ordning med flere overnatninger, hvis begge forældrene hjælper hende med det og støtter hende i det. Det er dog også meget tydeligt, at det er vigtigt for D, at man lytter til hende og respekterer hendes ønsker og syn på sin egen livssituation, så hun føler, at hun er blevet hørt eller lyttet til.«
Efter parternes forklaringer og den børnesagkyndiges indtryk, finder fogedretten, at en fuldbyrdelse af samværet ikke vil udsætte D for alvorlig fare for hendes sjælelige eller legemlige sundhed, hvorfor hun skal udleveres til samvær med F.
Henset til, at D er 6 år gammel og ikke har set sin far siden 8. juni 2014, finder fogedretten, at samværet skal gradvist optrappes.
Endvidere finder fogedretten henset til, at F efter anmodningen om udlevering af barn blev indleveret til fogedretten har mistet 7 dages feriesamvær og 7 weekendsamvær, at der skal fastsættes erstatningssamvær, som retten skønsmæssigt har fastsat som nedenfor anført og i overensstemmelse med F’s påstand herom.
Derfor bestemmes:
Sagen fremmes, således at F i uge 47 og 49 henter D i institution fredag dvs. hhv. den 21. november og den 5. december 2014, og M henter hende lørdagen efter dvs. hhv. den 22. november og den 6. december 2014, kl. 13.00, hos F.
I uge 51 henter F D fredag i institution, og M henter hende om søndagen kl. 13 hos F.
F har erstatningssamvær med D fra den 25. december, kl. 13.00, til den 28. december 2014, hvor F’s jule- og nytårssamvær med D ifølge parternes aftale begynder, hvilket ender den 4. januar 2015, hvor M henter D hos F kl. 13.00.
Herefter anses fuldbyrdelsessagen som værende afsluttet.
F tog fogedrettens kendelse til efterretning.
M tog fogedrettens kendelse til efterretning i forhold til samværet i uge 47, 49 og 51, og kærede den del af kendelse, der omhandler erstatningssamvær med påstand om, at der i stedet fastsættes jule- og nytårssamvær fra 29. december 2014 til den 2. januar 2015.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af sagen, at F’s samvær med D har været afbrudt siden den 8. juni 2014.
Det fremgår endvidere af sagen, at M tog fogedrettens kendelse af 17. november 2014, hvorefter det blandt andet blev bestemt, at der skal være samvær fra den 21. november 2014 til den 22. november 2014, fra den 5. december 2014 til den 6. december 2014 og fra den 19. december 2014 til den 21. december 2014, til efterretning.
Dette kæremål vedrører således alene det af fogedretten fastsatte jule- og nytårssamvær.
I lyset af, at F i perioden forud for jule- og nytårssamværet alene har haft samvær med D 3 gange siden den 8. juni 2014, og at dette samvær højst har indebåret op til to overnatninger, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte erstatningssamvær i tilknytning til det aftalte julesamvær. Der er heller ikke grund til at indskrænke dette.
På denne baggrund finder landsretten, at F skal have jule- og nytårssamvær med D i overensstemmelse med forældrenes oprindelige aftale af 17. januar 2014.
kommentar:
Det virker som en afgørelse, hvor landsretten i virkeligheden går ind og realitetsbehandler en samværssag.
Viggo Bækgaard