Ikke bedst for 6- og 8 årige, at fælles forældremyndighed blev genetableret eller at overførelse efter 7 år, TFA 2009/459 VLD – EF

Ikke bedst for 6- og 8 årige, at fælles forældremyndighed blev genetableret eller at overførelse efter 7 år, TFA 2009/459 VLD – EF

Byrettens begrundelse:

Retten finder ikke, at sagsøgeren har påvist særlige grunde, der taler for, at forældremyndigheden nu skal overføres til ham, og det er ikke godtgjort, at det vil være bedst for børnene.
Retten finder, at der er svære og uovervindelige samarbejdsproblemer mellem parterne. Konfliktniveauet er højt. Der er derfor ikke grundlag for at træffe bestemmelse om fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Landsrettens begrundelse:

A og B har hele deres liv boet sammen med M, og efter de foreliggende oplysninger, herunder den børnesagkyndige erklæring, må det lægges til grund, at de har det godt hos hende. Der er ikke heroverfor fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at antage, at det desuagtet vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden overføres til F. Det tiltrædes derfor, at M er frifundet for F’s principale påstand.
Efter parternes forklaringer sammenholdt med den børnesagkyndige erklæring og den foretagne § 50-undersøgelse lægger landsretten til grund, at det ikke er lykkedes parterne at få et samarbejde om børnene til at fungere i de ca. 7 år, der er forløbet siden samlivets ophævelse, uden at det ensidigt kan lægges M til last. Det lægges endvidere til grund, at det dårlige samarbejde er belastende for børnene, ikke mindst for B.

Efter det, der er fremkommet for landsretten, er der ikke grundlag for at antage, at en fælles forældremyndighed vil forbedre samarbejdet mellem parterne til gavn for børnene, men tværtimod er der risiko for, at konflikterne vil blive skærpet til skade for børnene.

Da fælles forældremyndighed på den anførte baggrund ikke er bedst for børnene, tiltræder landsretten tillige byrettens frifindelse af M for F’s subsidiære påstand.

Landsretten stadfæster derfor dommen, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. § 4.